Er der gået taktik i Nobel? – En konspirationsteoretisk klimakommentar

Uanset politisk tilhørsforhold, så er vi mange, som undres lige pt. For hvad var det lige, der skete i går? Det er næppe undsluppet nogens opmærksomhed, at Obama vandt Nobels Fredspris – men hvorfor? Det spørgsmål hænger stadig ganske kraftigt i luften, i tv-tågerne og i myriaderne af medier.

Don’t get me wrong, I’m all for him. Jeg er af den overbevisning, at verden er blevet et lidt sikrere sted at leve, efter Obama blev præsident. Men manden havde altså kun siddet i tronstolen i ganske få dage, da fristen for nomineringer udløb. Støvet fra paraderne havde næppe noget at lægge sig endnu. Alle de fine ord hang stadig i luften. Og meget vil jeg tiltro manden, men ’world peace’ havde han næppe opnået.

Præsidenten modtager Nobelprisen for sin indsats for at styrke diplomati, for en verden uden atomvåben og for sit arbejde for at forbedre klimaet. Eller måske nærmere for sine intentioner om at arbejde for netop disse ting.

Med andre ord, så har han fået prisen for ord alene. Ingen ’walking the talk’ endnu. Eller som Obama selv siger:

“I will accept this award as a call to action, a call for all nations to confront the challenges of the 21st century.”

A call to action…..Et krav om at foretage sig noget, som endnu venter på at blive realiseret.

Et klima-taktisk træk?
Så hvorfor? Her vil jeg tillade mig at blive en smule konspirationsteoretisk. For overrækkelsen af fredsprisen falder d. 10. december i år i Oslo. Midt i den der klimakonference, som I måske har hørt tale om. Denne løber nemlig af stablen i perioden fra. 7. til 18. december – i København, hvis dette skulle være forbigået nogens opmærksomhed.

Og som en børnefortælling af uvis art og oprindelse, som jeg mindes fra hin barndoms dage, siger: ”Har man sagt A, så må man også sige B”. Altså, har man accepteret Nobelprisen, så dukker man også op for at modtage den. Og hvad ville da være mere nærliggende (i bogstaveligste, geografiske forstand), end at lægge vejen forbi København, når man (hvis ’man’ er USA’s præsident) nu alligevel er på disse nordiske kanter.

Godt nok siger et eksemplar af denne art lovpriste folk, som går under det kollektive navn ’eksperter’, at dette ikke nødvendigvis er realistisk. Men der er nu stadig flere aspekter, vil jeg mene. Nobelkomiteen har flere kort på hånden.

Oveni hatten så har den opmærksomme læser nemlig muligvis bidt mærke i den der klimareference, som har sneget sig ind i begrundelsen for valget af Obama til fredsprisen. Der kan tænkes flere ord, som beskriver dette. Positive reinforment er ét. Gruppepres er et andet.

For kan man virkelig tillade sig at modtage en så prestigefyldt pris som Nobels Fredspris delvis på grund af sine intentioner på klimaområdet, for så derefter ikke at følge intentionerne til dørs? (Eller til Københavns byport)

I think not! I Obamas egne ord, this calls for action! Derfor mit spørgsmål i overskriften. Har valget af dette års modtager af Fredsprisen taktisk karakter? Er det et bevidst, strategisk træk foretaget for at lægge ekstra pres på USA’s overhoved for at leve op til sine løfter?

Og hvis det er, er det så i orden? Helliger det glorværdige og noble(!) mål så midlet?

Søg og du skal finde! Googles udvidede søgemuligheder i et PR-perspektiv

Hvis ’markeder er samtaler’, hvordan holder man så styr på de samtaler? Google kan nu hjælpe dig med medieovervågningen gennem en række nye søgemuligheder, der gør det muligt for dig, at få et hurtigt indblik i netop det, du leder efter – uden besværlige plugins eller downloads, uden information overload og uden dyre gebyrer.

Siden maj i år har Google.com brugere haft en række udvidede søgemuligheder til deres rådighed – muligheder som nu også kommer danske Google.dk søgere til gavn. Endnu flere muligheder er netop blevet lanceret på .com-domænet, og med lidt god vilje fra søgegigantens side vil disse også være at finde på .dk i den nærmeste fremtid. Men hvad kan de så egentlig bruges til, alle disse nye muligheder?

Monitorering overload
Skal man se på det fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, så er der klart noget at hente. Branding, image, omdømme, identitet og en lang række andre kommunikationsfaglige begreber afslører med al tydelighed, at det i dag er vigtigt, hvad folk mener om din virksomhed. Mediemonitorering er derfor et fast element i de fleste kommunikationsafdelingers forsøg på at holde styr på netop det.

Nyhedstjenester som Ritzau, Factiva og Infomedia er her til hjælp, ligesom programmer som Radian6, Scout Labs eller Microsofts Looking Glass kan hjælpe dig monitorere de sociale medier. Der er i dag mange kilder til information – og til information overload. Plugins, dashboards, email notifications og mere giver dig et væld af muligheder – for at blive begravet i information, blandt andet.

Raffinerede søgeresultater
Med Googles nye søgemuligheder har du mulighed for at få et hurtigt overblik. Dermed ikke påstået, at dette er fyldestgørende, men det kan give dig et yderst brugbart øjebliksbillede.

Vil du for eksempel vide, hvad der skrives om din topchef lige nu, så kan du naturligvis vælge at google navnet på god gammeldags facon. Det vil give dig en række resultater af mere eller mindre relevant art og dato. Men med de udvidede søgemuligheder kan du vælge at sortere efter dato, at få vist udelukkende resultater fra den seneste time, det seneste døgn eller den seneste uge – eller du kan vælge resultater fra et helt bestemt tidsinterval, hvis du eksempelvis vil mindes om, hvad det nu lige var, der blev skrevet om ham (eller hende, naturligvis) under mediestormen dengang i februar.

Du kan også vælge at søge udelukkende på blogs eller fora, hvilket kan give dig et værdifuldt indblik i samtalen lige nu – og evt. hjælpe dig afsløre potentielle issues, inden de udvikler sig til kriser. Med videosøgning kan du få et overblik over offentligt tilgængelige videoer om din virksomhed fra eksempelvis Ekstra Bladet, Facebook og Youtube.

Google.com: Hvad er i vente?
En hurtig søgning på Google.com giver desuden et indblik i, hvad mere der kan være i vente på .dk. Er der for eksempel bestemte sider, som af den ene eller den anden grund er vigtigere end andre, så giver Google.com også mulighed for et hurtigt overblik her. En simpel standardsøgning sorteret efter ’visited pages’ viser nemlig omtalen udelukkende på sider, som du tidligere har besøgt.

Reviews er en anden søgemulighed tilgængelig på Google.com. Med denne kan du eksempelvis følge med i, hvordan dit nyeste produkt modtages eller se reaktionerne på en eventuel ny bog om direktøren.

Og alt dette er naturligvis ganske gratis og lettilgængeligt. Der er intet abonnement eller uhyrligt høj pris pr. vist resultat – og der er heller intet der skal downloades.

Prøv selv at søge – både på .dk og .com – og se mulighederne. De er tilgængelige øverst i søgeresultaterne, hvor du skal klikke på ’Vis valgmuligheder’/’Show options’.

Farvel til en ven i gløden

Vidste I, at vi lige om lidt skal sige farvel til en gammel, kær ven? En ven, som har gjort mørke vinterdage lysere. Som har kastet et gyldent skær over aviser, aftensmad, afleveringer til skolen og alt mulig andet. Kort sagt, som har våget over alle vores hjemlige sysler. (Sysler er i øvrigt et godt, dansk ord, som bruges alt for sjældent, hvis I spørger mig – men det gjorde I vist ikke, og det er nu engang en helt anden sag.) 

Mit lettere nostalgiske anfald hænger sammen med en lidet spredt nyhed, som kom mig for øre på P1 i morges. For fra første september er det farvel til den matte glødepære, som vi kender og elsker den. I hele EU vil det ikke længere være tilladt at fremstille eller distribuere disse små lyspunkter. Butikkerne får lov at sælge ud af restlagrene, men derefter er det også slut. 

Anledningen er sådan set både logisk og prisværdig, for EU Kommissionen venter, at udfasningen vil betyde en strømbesparelse svarende til el-forbruget i 11 millioner europæiske husholdninger! Det er da til at tage og føle på. Og energibesparelsen og den tilsvarende gevinst for miljøet (eller mindre belastning, om man vil) er da også netop begrundelsen for tiltaget, som jeg kun kan bakke fuldt og helt op om.

Men det er nu alligevel lidt vemodigt. Det gyldne og varme lys har fulgt mig, så længe jeg husker, og det har hygget på mange korte, mørke dage i tidens løb. Men det er nu engang et luksusproblem, når man tænker på de massive klimaforandringer, som vi står overfor. Og mon ikke også elsparepære- og LED-folkene kommer med ganske fine bud på et lignende lysskær i nærmeste fremtid?

I hvert fald vil jeg blot sige sige: ”Farvel kære ven, du har tjent os godt. Men nu er det tid til, at næste generation tager over. Må den blot gøre det med samme ildhu, som du har lagt for dagen.”

Om øl, situationsfornemmelse og dårlig timing

Nogle gange, så undres jeg. Klør mig selv i håret og tænker, kan de virkelig ikke selv se, at det der ikke er så smart? Og i dag skete det igen. Jeg vil her meget nødig lyde bagklog, og jeg har naturligvis også selv fra tid til anden begået en social eller kommunikativ faux pas eller to, men her bliver jeg nødt til at komme med en bemærkning (hvilket næppe overrasker de, som kender mig).

Det hele starter med, at jeg ser overskriften ”Bryggerier raser over Obama”, og jeg må, som det nysgerrige væsen jeg nu engang er, naturligvis undersøge nærmere. Overskriften refererer til den nyeste udvikling i tvisten mellem en sort Harvard-professor og en hvid betjent, hvor professoren anklager betjenten for racediskrimination. Obama vælger så at gå ind i sagen, hvilket ikke gør den mindre interessant for verdens medier. Han har nemlig inviteret de to parter til at mødes i det Hvide Hus for at finde en mindelig løsning over – get this! – en kølig ØL! 

Denne udmelding sender straks den amerikanske ølbranche i ekstase, for bedre reklame kan næppe tænkes. Men! Så falder bomben! En talsmand for det Hvide Hus oplyser nemlig, at dagens humleholdige menu vil byde på Red Stripe (til professoren), Blue Moon (til betjenten) og Bud Light (til Obama) – alle UDENLANDSK ejede ølmærker.

Og her er det så, at de amerikanske ølproducenter hænger med ørerne af skuffelse og frustration, og derfor uforvarende ender i det røde felt. Et felt, hvor situationsfornemmelsen åbenbart ryger fløjten. For nu klynker de! Lad mig citere en pressemeddelelse fra et af bryggerierne:

“Vi håber bare, at præsidenten næste gang vil vælge en amerikansk øl, fremstillet af amerikanske arbejdere på et amerikansk ejet bryggeri,”

Hvilket land var det, I sagde, øllen skulle være fra? Var det, uhhmmmm, Amerika? Jeg spørger bare, fordi jeg gerne lige vil være sikker.

Nu er det måske bare mig, som er emsig (det skulle ikke være første gang, ifølge venner og bekendte), men er det ikke bare lidt dårlig stil i så høj grad at sætte fokus på, at øllen skal være ægte indfødt, om man så må sige? Altså når det bringes op i forbindelse med en sag om racediskrimination?

Jeg skal gerne medgive producenterne en vis mængde forståelse for deres ellevilde glæde over udsigten til en publicity-genereret kapitalindsprøjtning i disse krisetider – og den efterfølgende skuffelse. Men alligevel….

Nu er det i hvert fald sagt. Så lad mig høre: Er I enige i, at det er dårlig timing, eller er min emsighed løbet af med mig?

I kan i øvrigt læse mere her.

Pinligt Prudhomme!

Her refererer jeg naturligvis til den kæmpe-brøler, som Tour de France-folkene begik, da årets vinder i dag skulle hyldes i Paris. Contador står der i sin fine, gule trøje. Parat til endelig at nyde resultatet af 3 ugers umenneskeligt slid: Hejsningen af det spanske flag med den spanske nationalmelodi bragende ud over pladsen til ære for manden på toppen af tribunen – ham selv. Han har prøvet det en enkelt gang før, men det bliver det vel næppe mindre storslået af.

Og hvad sker der så? For mit eget vedkommende, så sker der det, at jeg, da melodien starter, tænker “hey, den der kender jeg da!”. Det samme gjorde en hel del andre med dansk tilknytning sikkert, for skal man dømme efter valget af nationalmelodi, så kører Contador rundt med knap så sydeuropæisk blod i årerne. Her refererer jeg ikke til de allestedsnærværende rygter om Fuentes og bloddoping, men nærmere til det faktum, at “Der er et yndigt land” pludselig lyder i Paris’ gader. Godt nok er nummer to på skamlen tilknyttet et dansk hold, men heller ikke han er dansk.

Pinligt Prudhomme! Nu var det nok ikke ham personligt, som trykkede på play, men som ‘the man in charge’ er ansvaret vel egentlig hans. Nu skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg, som mange andre danskere, havde håbet på, at nummer 2 var blevet ‘the one’, men der fik jeg altså ondt af den cyklende spanier! Ikke nok med intern kamp om kaptajnrollen på holdet, nu skulle han også kæmpe om æren og opmærksomheden med et andet lands nationalsang. Altså! Dårlig stil!

Down on the street

Basco5

Kan I huske min sidste tur rundt i gaderne (ventende på pizza), hvor jeg pludselig lagde mærke til alle de små sjove stickers og anden street art?

Siden har jeg haft øjnene og mit kamera mere med mig, og har opdaget flere finurligheder på lygtepæle og husmure. Jeg har også “done a little digging” og fundet ud af, at de danske street art-kunstnere Husk Mit Navn, Stangtennis, Kissmama, F10 og Basco5 er repræsenteret i min lille samling af fotos.

Jeg er stadig ikke nogen tilhænger af irriterende, uforståelig og rodet grafitti, men nogle af disse stickers og paste-ups er faktisk ganske sjove – og kan nemmere fjernes.

Kissmama er klart min favorit! De små mænd med satiriske tekster som “Let me steal your heart” på en tyv, “Reality bites” på en vampyr og “Life is such an act” på en sortklædt kunsnertype er både søde og morsomme indslag på gadeplan. Indtil videre har jeg kun fået foreviget en noget falmet udgave af den skummelt udseende fyr med unibrow og lyserød turtle neck med teksten “Chewbacca was my lover”. Jeg har tidligere set den kærlighedshungrende tyv, men havde ikke kamera med mig – eller tid til at stoppe op. Og nu er han væk. Øv.

Derudover så stødte jeg også på trafiklys street art (intet mindre!). En sød lille detalje med et rødt cykel-stoplys lavet om til et hjerte (er det mon forbundet til København Find Dit Hjerte?). Jeg faldt også over, hvad muligvis er et eksempel på ligestilling på gadeplan. Nemlig røde damer (omend noget butch i det) i en fodgænger-lysregulering.

Tag et kig på billederne her:

Stangtennis

Stop for Love

En trist kat

Ligestilling på gadeplan

Stangtennis

En reklame for musikeren Mani Spinx

F10 spøgelse og en med hang til bananer

Søster Lagkage

Stangtennis ved siden af Kissmama

Stangtennis

Stangtennis

Fordomsfrit område

Basco5

En krabbe på en postkasse

En lille dame med hjertet på rette sted

Fremtidens rollefordeling i nyhedsformidling

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at de traditionelle nyhedsmedier udfordres i disse dage. Ikke bare af finanskrisen og faldende annonceindtægter, men også i høj grad af vidensdeling. Twitter, Facebook, Youtube og andre sociale medier bliver i stigende grad vores kilder til information. Så udtalt er det pt., at Twitter er blevet den primære kilde, når det kommer til situationen i Iran.

Store nyhedsmedier som CNN refererer åbent til Twitter og Facebook som kilder og henter videoer og øjenvidneberetninger den vej. US State Department bad for nylig Twitter om at udsætte planlagt down-time for ikke at gå glip af den vigtige information, som de hundredvis af tweets i sekundet omhandlende #Iranelection bringer med sig.

På et mere personligt plan, så sker det da også oftere og oftere, at jeg får mine oplysninger om nyheder af interesse for mig gennem for eksempel Twitter – og så dukker de op i de almindelige nyhedsstrømme nogle timer senere.

Listen af eksempler er lang, og jeg kunne blive ved. Men det vil jeg ikke, for de fleste af jer ved det allerede – I har sikkert læst det på Twitter.

Jeg vil derimod diskutere konsekvenserne. For hvad betyder det for nyhedsmediernes rolle i vores moderne videnssamfund?

Placerer det de gamle medier uden eksistensberettigelse? Det mener jeg bestemt ikke. De bør blot indtage en mere specialiseret rolle. I virkeligheden den rolle, som gør, at den gode gammeldags, trykte avis ofte er mere interessant læsning end webudgaven. For her er der tid og plads til research og baggrund – jounalister doing what they do best.

I en sådan verden, ville nyhedsmedierne være mere analyse end ”seneste nyt”, ”breaking”, og hvad de ellers kalder det. De ville samle trådene, interviewe, grave dybere, analysere og perspektivere – ikke blot viderebringe det seneste Ritzau-telegram. I mine øjne er det på tide, at de gamle medier indser, at de umuligt kan vinde kapløbet om at være ”Først. 24 timer i døgnet”, som TV2 News siger – og i stedet gør mere ud af indholdet.

Hvad mener I?

Om verdenssituationen…

Los árboles están llorando.
Son testigos de tantos
años de violencia
- Juanes (Minas Piedras)

Citatet er lånt fra en sang – Minas Piedras - af en af mine favoritmusikere, den columbianske sanger og sangskriver Juanes. Sangen handler om de ødelæggelser og den sorg, som landminer spreder i Columbia. Oversat siger citatet: “Træerne græder. De er vidner til så mange års vold.”

I mine øjne er det meget sigende. Ikke bare om den sørgelige situation, som sangen er skrevet om, men også om mange af de ting, som sker og er sket rundt omkring i resten af verden. Bomber dræber soldater og civile i Afghanistan og Irak. Demonstranter bliver beskudt eller slået for at bruge deres ytringsfrihed. Ældre mennesker bliver overfaldet ved hjemmerøverier. Helt unge piger bliver voldtaget.

Det er mig uforståeligt, hvordan vi kan gøre den slags mod vores medmennesker. Hvorfor tænker folk sig ikke om? Og hvis de gør, hvordan kan de så nå til den konklusion, at vold er vejen frem?

Er det virkelig så meget forlangt, at vi kan behandle hinanden med respekt, og ikke ty til vold for at løse vores problemer og uenigheder?

Som klichéen blandt deltagere i skønhedskonkurrencer lyder:
“I just want world peace!”

Om det nye BT…

Ja, så blev det lanceret, det nye BT. Hvorfor så afstemningen, kunne man spørge sig selv. Men lad nu det ligge. Jeg vil nøjes med at konstatere, at jeg står ved mit forrige indlæg – og at 3 siders kommentarer her er enige med mig – er vist kun stødt på 2 positive bemærkninger.

Hvis man ser bort fra uoverskueligheden, så fanger det mig stadig ikke. Når jeg vælger hvilke artikler, jeg vil læse, så gør jeg det på baggrund af rubrikken. Overskriften er bare det, som fanger min opmærksomhed – rubrikken afgør, om jeg vil vide mere, som de siger på et andet dansk medie. Men nu er rubrikken væk – og det tror jeg egentlig også, at jeg er.

Layout-fail på BT: Kopi af konkurrenten – og så er det for øvrigt grimt.

Jeg sagde det, da Ekstra Bladet lancerede deres nye, ”smarte” layout på deres webavis, og nu siger jeg det igen: Hvad skal DET nu til for? Min baggrund for at gentage mig selv er, at BT.dk allernådigst har tilladt sine brugere et kig på det kommende, nye layout.

Og undskyld mig, men dér fik jeg altså lige flashback, deja-vu, og – nå ja – en fornemmelse af at have oplevet det her før. (Gentagelse fremmer forståelsen, er det ikke sådan?) Smugkigget bliver lanceret med overskriften ”Du er en af de første, der ser vores nye site”. Hmm, hvorfor virker det så, som om tusindvis af EB.dk-brugere har set det før mig? Ja, jeg spørger bare…

Det nye layout består af nogle primære ændringer: Rubrikker, skrift og billeder i én stor størrelsesforvirring, som er uoverskuelig, rodet, og (i hvert fald i mine øjne) ganske enkelt visuelt skræmmende (ligesom på EB.dk). Web-tv fremhæves i højre side af skærmen (ligesom på EB.dk), og så rykker listen over de seneste nyheder op øverst på skærmen (ligesom på EB.dk – nå, ja og de fleste andre webaviser – ikke noget voldsomt nyskabende i det). Men fint nok at de seneste nyheder gøres lettere tilgængelige – og web-tv ditto. Men hvad skal den der størrelsesforvirring til for?

Peter Brüchmann forklarer:

”Vi har ændret designet på bt.dk væsentligt, gjort det mere indbydende og overskueligt, så det lever op til de krav og forventninger, der i dag er til et nyhedssite.”

Hmmm…..Indbydende? Don’t think so. Overskueligt? Not really. Og lever op til krav og forventninger til et moderne nyhedssite? Altså, nu skal jeg ikke påstå at være guru i web-visualitet, men den pointe forstår jeg altså heller ikke.

For det første er det i hvert fald ikke udtryk for mine krav og forventninger – tvært imod (ja-ja, der er andre mennesker i verden end mig, I know – men altså, really?). For det andet så synes tendensen inden for webdesign at gå imod enklere, mere brugervenlige grænseflader. Se bare på micro-blogging med Twitter som front runner. Kodeordet her synes at være eliminering af overflødige, forstyrrende elementer og fokus på at gøre det centrale lettilgængeligt. Og når vi nu i Danmark netop er kendt for simplicity og rene linjer i vores design, hvorfor så bebyrde bedre vante danskere med det her visuelle rod?

BT giver selv svaret:

”På BT.dk er der rubrikker i forskellige størrelser. På den måde kan vi vise dig, hvad vi mener, er den vigtigste historie”.

Beklager, men det foretrækker jeg egentlig selv at vurdere. Altså hvad der er den vigtigste historie FOR MIG. For det er vel næppe ens for alle?

Min personlige respons på EB.dk’s layoutskifte i sin tid var da også ganske enkelt en cold turkey. Jeg har ikke været derinde siden. Og ifølge Mediawatch, så var jeg ikke den eneste. Ikke at EB nogensinde har været mit foretrukne nyhedssite (og BT ej heller), men dét der var dråben. Og det samme kan meget vel komme til at gøre sig gældende for BT.dk.

Nu står ovenstående fuldstændig for min egen regning. Andre kan gå rundt med en anden holdning. Hvad mener I? Er det et godt design? Er det ok så åbenlyst at kopiere konkurrenten? Tag et kig på det nye BT her – og det nuværende EB her, og kom med din mening – eller gør det på BT’s site.

I den forbindelse synes jeg for øvrigt, at jeg mangler nogle lidt mindre positive svarmuligheder end “Jeg kan meget bedre lide det gamle – rør ikke mit bt.dk”  – som 51% af brugerne for øvrigt har svaret indtil nu.