Bedste online overspringshandlinger

Jeg har haft planer om at lave dette indlæg i et godt stykke tid nu. Men ironisk nok, så har nedenstående online genialiteter ofte stjålet tiden fra mig.

Nu ligger landet sådan, at jeg også på det professionelle plan er beskæftiget med den online verden, så derfor følger jeg naturligt med i diverse blogs, fora og nyhedssites. Dem vil jeg dog holde for mig selv i denne omgang, for temaet for indlægget drejer sig om væsentligt mere fritidsprægede, irrationelle og ganske enkelt geniale websteder, som bidrager til underholdning og er kilder til uendelig overspringshandlen.

Here goes:

FMyLife: Selvironi og sarkasme er i mine øjne ganske herligt. Har du det på samme måde, så vil du sikkert more dig over denne samling af kiksede hverdagssituationer indsendt af brugerne. Har du nogensinde gjort noget pinligt, som du har svært ved at glemme? Så er der en pæn sandsynlighed for at historierne her kan sætte det lidt i perspektiv. I øvrigt findes den spanske version her.   

Engrish.com: En perlerække af utilsigtet morsomme sammenblandinger af engelsk og asiatisk. Guf for sprognørder i stil med bøgerne ”Broken English”, som også klart kan anbefales.

Go Fug Yourself: Modebloggernes sarkastiske stemme, som beviser én gang for alle, at selv en celebrity kan have en usandsynligt dårlig hår- og tøjdag. Denne blog er god for både underholdning og selvværd, og så er den ganske enkelt godt skrevet.

Photoshop Disasters: Det endegyldige bevis på, at man ikke skal overlade Photoshop til alle og enhver. Med mindre ekstra ben eller hænder, forvanskede kroppe og lignende ikke er noget man tager så tungt, naturligvis.  

Good-Tutorials: Stedet hvor man kan blive lidt bedre til netop Photoshop. En samling af tutorials til mere eller mindre alt, blandt andet Java, html, Flash og Photoshop. Er man glad for grafik og ikke bange for at udvikle sin indre nørd, så er der timers leg at hente her.

Twittertinget: De danske folketingsmedlemmers tweets samlet på et sted. Følg her Ida Auken, Margrethe Vestager og flere, og se hvad der rør sig i dansk politik i real time.

Da jeg altid gerne udvider min samling af overspringshandlingsindbydende (nej, jeg ved godt, at det ikke er et ord) kilder, så bidrag endelig med flere online genialiteter i kommentarer.

Højt at flyve – og meget at tjene

Foto: MHF Creativity

5 mia. kr. er rigtig mange penge! Det er også det beløb, som Ryanair tjente i 2008 på gebyrer alene – og så ligger flyselskabet endda kun nummer fire på listen over de højest flyvende gebyrgribbe.

Branchens nok mest ihærdige gebyropfinder må nemlig se sig slået af de tre amerikanske selskaber United, American og Delta, der alle i 2008 overgik Ryanair i gebyromsætning. På blot to år – fra 2006 til 2008 – er flyselskabernes gebyromsætning steget med intet mindre end 346 %, det fortæller Berlingske Business i dag.  

Her på bloggen har jeg da også tidligere harceleret over den ildhu og opfindsomhed, som Ryanair og de andre selskaber lægger for dagen, når det kommer til at indføre nye, mærkværdige gebyrer. Listen er lang og inkluderer blandt andet følgende:

•  Bagagegebyr – de fleste medbringer trods alt stadig bagage, når de rejser, så hvorfor ikke bare lade det være en del af billetprisen? Der er jo stadig tid og besvær at spare for de, som rejser uden.
• Gebyr for online check-in. Og her gik jeg og troede, at man faktisk sparede selskaberne penge i personaleudgifter ved at gøre arbejdet selv.
• Kreditkortgebyrer
• Og så naturligvis de skatter og afgifter, som sædvanligvis kommer oveni prisen.

Listen er med garanti længere, og, som jeg tidligere har nævnt, så har Ryanair da også været på banen med en trussel om gebyr for at bruge flytoiletterne.

Krav om mere gennemskuelige priser
Denne gebyrjungle gør det på det nærmeste umuligt for forbrugerne at gennemskue, hvilket flyselskab der tilbyder den billigste løsning. Det har da også tidligere fået mig til at efterlyse et krav om at opgive en bruttopris lig det vi allerede ser på mobilområdet.

Det er heldigvis et synspunkt, som jeg ikke ser ud til at stå alene med. Socialdemokraterne har således bebudet et krav om en EU-undersøgelse af luftgebyrerne og kræver mere gennemsigtige priser.

God pris OG god service?
Nogle vil måske påstå, at gebyrerne er prisen, man betaler, for at flyve discount. Men faktisk kan man få begge dele, hvis man kigger sig for. I efteråret oplevede jeg at rejse med det ungarske flyselskab Malév for første gang, og jeg blev meget positivt overrasket. Man fik faktisk mad, drikke og kaffe ombord uden at betale for det, hvilket ellers er en nær uddød service på de kortere ture. Og samtidig var billetten den billigste mulighed – og mest praktiske i forhold til afgangstidspunkter.

Når man vil booke en billet på selskabets hjemmeside bliver man da også fra første færd præsenteret for en pris, der inkluderer skatter og afgifter og servicegebyr. Eneste minus er dog, at man skal et par skridt ind i bookingproceduren, før man får mulighed for at se prisen i andet end ungarsk valuta.

Har I oplevet andre uhyrlige flygebyrer, eller har I tips til gode alternativer, så del gerne i kommentarfeltet.

Kommunikation, klimaklæder og kommerciel kulør

Grønt spin - af MHF Creativity

Er man blandt den slags personer, som af og til blænder op for tv’et eller åbner en avis (eller klikker sig ind på den, for den sags skyld), så kan det næppe være gået ens næse forbi, at der er noget i gære. Er man derudover bosat i vores dejlige, danske hovedstad, så skal man vel nærmest være muret inde for ikke at bemærke det. Klimadebatten, klimajournalisterne, klimaforhandlerne og klimademonstranterne er alle flyttet ind i vores københavnske gader, og byen er i den grad sat på den anden ende.

Debatten går nu primært på, hvor meget der skal gøres og mindre på, om der skal gøres noget – heldigvis! Verden sætter sin lid til, at alverdens politikere, der i disse dage er samlet på Amager, kan blive enige om ambitiøse mål, og mange gør deres for at påvirke dem.

Men midt i politikken, polemikken og parolerne er der en anden stemme, som blander sig i klimakoret i disse dage: Virksomhederne. Banker brander sig på klimavenlige investeringer, energiselskaberne kappes om at være mest energivenlige, og Coca Cola markedsfører sine sustainability initiativer på gader og stræder.

Kritikerne kalder det ofte greenwashing eller grønt spin. Mangen et firma er blevet beskyldt for at være ulve i klimaklæder og må således finde sig i ridser i den grønne lak. Om de er så slemme, som det ofte påstås, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men egentlig er det jo ikke så svært. Det er CSR og kommunikation 101: Integritet. Ord skal bakkes op af handling og intentionen skal være ægte.

Når det er på plads, så ser jeg ingen problemer i også at smykke sig med de smaragdgrønne fjer. Tværtimod så bifalder jeg det. For skal der virkelig rykkes på reduktionerne, så skal erhvervslivet med – gerne i front. Og, selvom det måske lyder en smule kynisk, så er erhvervslivet ofte lettest at motivere, når der er udsigt til indtægt. For det er nu min påstand, at enhver kommercielt baseret enhed vil være, i bedste fald, drevet af TO grønne tanker: grønne initiativer og grønne sedler (vi ved jo alle fra Joakim von And, at penge er grønne). Det er der ikke noget underligt i, for de grønne sedler er jo nu engang livsgrundlaget for virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at de to grønne aspekter hænger sammen.

Når markedskræfterne belønner den bedste grønne indsats, fordi det samtidig vil være det bedste produkt, så kan vi for alvor rykke på klimagrænserne. Og så skal der naturligvis fortælles om det, for så vil konkurrenterne forhåbentlig følge trop.

Så min opfordring er: Mal endelig med den grønne pensel – men mal ikke for at dække over noget, for så vil farven før eller siden skalle af.

Er der gået taktik i Nobel? – En konspirationsteoretisk klimakommentar

Uanset politisk tilhørsforhold, så er vi mange, som undres lige pt. For hvad var det lige, der skete i går? Det er næppe undsluppet nogens opmærksomhed, at Obama vandt Nobels Fredspris – men hvorfor? Det spørgsmål hænger stadig ganske kraftigt i luften, i tv-tågerne og i myriaderne af medier.

Don’t get me wrong, I’m all for him. Jeg er af den overbevisning, at verden er blevet et lidt sikrere sted at leve, efter Obama blev præsident. Men manden havde altså kun siddet i tronstolen i ganske få dage, da fristen for nomineringer udløb. Støvet fra paraderne havde næppe nået at lægge sig endnu. Alle de fine ord hang stadig i luften. Og meget vil jeg tiltro manden, men ’world peace’ havde han næppe opnået.

Præsidenten modtager Nobelprisen for sin indsats for at styrke diplomati, for en verden uden atomvåben og for sit arbejde for at forbedre klimaet. Eller måske nærmere for sine intentioner om at arbejde for netop disse ting.

Med andre ord, så har han fået prisen for ord alene. Ingen ’walking the talk’ endnu. Eller som Obama selv siger:

“I will accept this award as a call to action, a call for all nations to confront the challenges of the 21st century.”

A call to action…..Et krav om at foretage sig noget, som endnu venter på at blive realiseret.

Et klima-taktisk træk?
Så hvorfor? Her vil jeg tillade mig at blive en smule konspirationsteoretisk. For overrækkelsen af fredsprisen falder d. 10. december i år i Oslo. Midt i den der klimakonference, som I måske har hørt tale om. Denne løber nemlig af stablen i perioden fra. 7. til 18. december – i København, hvis dette skulle være forbigået nogens opmærksomhed.

Og som en børnefortælling af uvis art og oprindelse, som jeg mindes fra hin barndoms dage, siger: ”Har man sagt A, så må man også sige B”. Altså, har man accepteret Nobelprisen, så dukker man også op for at modtage den. Og hvad ville da være mere nærliggende (i bogstaveligste, geografiske forstand), end at lægge vejen forbi København, når man (hvis ’man’ er USA’s præsident) nu alligevel er på disse nordiske kanter.

Godt nok siger et eksemplar af denne art lovpriste folk, som går under det kollektive navn ’eksperter’, at dette ikke nødvendigvis er realistisk. Men der er nu stadig flere aspekter, vil jeg mene. Nobelkomiteen har flere kort på hånden.

Oveni hatten så har den opmærksomme læser nemlig muligvis bidt mærke i den der klimareference, som har sneget sig ind i begrundelsen for valget af Obama til fredsprisen. Der kan tænkes flere ord, som beskriver dette. Positive reinforment er ét. Gruppepres er et andet.

For kan man virkelig tillade sig at modtage en så prestigefyldt pris som Nobels Fredspris delvis på grund af sine intentioner på klimaområdet, for så derefter ikke at følge intentionerne til dørs? (Eller til Københavns byport)

I think not! I Obamas egne ord, this calls for action! Derfor mit spørgsmål i overskriften. Har valget af dette års modtager af Fredsprisen taktisk karakter? Er det et bevidst, strategisk træk foretaget for at lægge ekstra pres på USA’s overhoved for at leve op til sine løfter?

Og hvis det er, er det så i orden? Helliger det glorværdige og noble(!) mål så midlet?

Søg og du skal finde! Googles udvidede søgemuligheder i et PR-perspektiv

Hvis ’markeder er samtaler’, hvordan holder man så styr på de samtaler? Google kan nu hjælpe dig med medieovervågningen gennem en række nye søgemuligheder, der gør det muligt for dig at få et hurtigt indblik i netop det, du leder efter – uden besværlige plugins eller downloads, uden information overload og uden dyre gebyrer.

Siden maj i år har Google.com brugere haft en række udvidede søgemuligheder til deres rådighed – muligheder som nu også kommer danske Google.dk søgere til gavn. Endnu flere muligheder er netop blevet lanceret på .com-domænet, og med lidt god vilje fra søgegigantens side vil disse også være at finde på .dk i den nærmeste fremtid. Men hvad kan de så egentlig bruges til, alle disse nye muligheder?

Monitorering overload
Skal man se på det fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, så er der klart noget at hente. Branding, image, omdømme, identitet og en lang række andre kommunikationsfaglige begreber afslører med al tydelighed, at det i dag er vigtigt, hvad folk mener om din virksomhed. Mediemonitorering er derfor et fast element i de fleste kommunikationsafdelingers forsøg på at holde styr på netop det.

Nyhedstjenester som Ritzau, Factiva og Infomedia er her til hjælp, ligesom programmer som Radian6, Scout Labs eller Microsofts Looking Glass kan hjælpe dig monitorere de sociale medier. Der er i dag mange kilder til information – og til information overload. Plugins, dashboards, email notifications og mere giver dig et væld af muligheder – for at blive begravet i information, blandt andet.

Raffinerede søgeresultater
Med Googles nye søgemuligheder har du mulighed for at få et hurtigt overblik. Dermed ikke påstået, at dette er fyldestgørende, men det kan give dig et yderst brugbart øjebliksbillede.

Vil du for eksempel vide, hvad der skrives om din topchef lige nu, så kan du naturligvis vælge at google navnet på god gammeldags facon. Det vil give dig en række resultater af mere eller mindre relevant art og dato. Men med de udvidede søgemuligheder kan du vælge at sortere efter dato, at få vist udelukkende resultater fra den seneste time, det seneste døgn eller den seneste uge – eller du kan vælge resultater fra et helt bestemt tidsinterval, hvis du eksempelvis vil mindes om, hvad det nu lige var, der blev skrevet om ham (eller hende, naturligvis) under mediestormen dengang i februar.

Du kan også vælge at søge udelukkende på blogs eller fora, hvilket kan give dig et værdifuldt indblik i samtalen lige nu – og evt. hjælpe dig afsløre potentielle issues, inden de udvikler sig til kriser. Med videosøgning kan du få et overblik over offentligt tilgængelige videoer om din virksomhed fra eksempelvis Ekstra Bladet, Facebook og Youtube.

Google.com: Hvad er i vente?
En hurtig søgning på Google.com giver desuden et indblik i, hvad mere der kan være i vente på .dk. Er der for eksempel bestemte sider, som af den ene eller den anden grund er vigtigere end andre, så giver Google.com også mulighed for et hurtigt overblik her. En simpel standardsøgning sorteret efter ’visited pages’ viser nemlig omtalen udelukkende på sider, som du tidligere har besøgt.

Reviews er en anden søgemulighed tilgængelig på Google.com. Med denne kan du eksempelvis følge med i, hvordan dit nyeste produkt modtages eller se reaktionerne på en eventuel ny bog om direktøren.

Og alt dette er naturligvis ganske gratis og lettilgængeligt. Der er intet abonnement eller uhyrligt høj pris pr. vist resultat – og der er heller intet der skal downloades.

Prøv selv at søge – både på .dk og .com – og se mulighederne. De er tilgængelige øverst i søgeresultaterne, hvor du skal klikke på ’Vis valgmuligheder’/’Show options’.

Farvel til en ven i gløden

Vidste I, at vi lige om lidt skal sige farvel til en gammel, kær ven? En ven, som har gjort mørke vinterdage lysere. Som har kastet et gyldent skær over aviser, aftensmad, afleveringer til skolen og alt mulig andet. Kort sagt, som har våget over alle vores hjemlige sysler. (Sysler er i øvrigt et godt, dansk ord, som bruges alt for sjældent, hvis I spørger mig – men det gjorde I vist ikke, og det er nu engang en helt anden sag.) 

Mit lettere nostalgiske anfald hænger sammen med en lidet spredt nyhed, som kom mig for øre på P1 i morges. For fra første september er det farvel til den matte glødepære, som vi kender og elsker den. I hele EU vil det ikke længere være tilladt at fremstille eller distribuere disse små lyspunkter. Butikkerne får lov at sælge ud af restlagrene, men derefter er det også slut. 

Anledningen er sådan set både logisk og prisværdig, for EU Kommissionen venter, at udfasningen vil betyde en strømbesparelse svarende til el-forbruget i 11 millioner europæiske husholdninger! Det er da til at tage og føle på. Og energibesparelsen og den tilsvarende gevinst for miljøet (eller mindre belastning, om man vil) er da også netop begrundelsen for tiltaget, som jeg kun kan bakke fuldt og helt op om.

Men det er nu alligevel lidt vemodigt. Det gyldne og varme lys har fulgt mig, så længe jeg husker, og det har hygget på mange korte, mørke dage i tidens løb. Men det er nu engang et luksusproblem, når man tænker på de massive klimaforandringer, som vi står overfor. Og mon ikke også elsparepære- og LED-folkene kommer med ganske fine bud på et lignende lysskær i nærmeste fremtid?

I hvert fald vil jeg blot sige sige: ”Farvel kære ven, du har tjent os godt. Men nu er det tid til, at næste generation tager over. Må den blot gøre det med samme ildhu, som du har lagt for dagen.”

Om øl, situationsfornemmelse og dårlig timing

Nogle gange, så undres jeg. Klør mig selv i håret og tænker, kan de virkelig ikke selv se, at det der ikke er så smart? Og i dag skete det igen. Jeg vil her meget nødig lyde bagklog, og jeg har naturligvis også selv fra tid til anden begået en social eller kommunikativ faux pas eller to, men her bliver jeg nødt til at komme med en bemærkning (hvilket næppe overrasker de, som kender mig).

Det hele starter med, at jeg ser overskriften ”Bryggerier raser over Obama”, og jeg må, som det nysgerrige væsen jeg nu engang er, naturligvis undersøge nærmere. Overskriften refererer til den nyeste udvikling i tvisten mellem en sort Harvard-professor og en hvid betjent, hvor professoren anklager betjenten for racediskrimination. Obama vælger så at gå ind i sagen, hvilket ikke gør den mindre interessant for verdens medier. Han har nemlig inviteret de to parter til at mødes i det Hvide Hus for at finde en mindelig løsning over – get this! – en kølig ØL! 

Denne udmelding sender straks den amerikanske ølbranche i ekstase, for bedre reklame kan næppe tænkes. Men! Så falder bomben! En talsmand for det Hvide Hus oplyser nemlig, at dagens humleholdige menu vil byde på Red Stripe (til professoren), Blue Moon (til betjenten) og Bud Light (til Obama) – alle UDENLANDSK ejede ølmærker.

Og her er det så, at de amerikanske ølproducenter hænger med ørerne af skuffelse og frustration, og derfor uforvarende ender i det røde felt. Et felt, hvor situationsfornemmelsen åbenbart ryger fløjten. For nu klynker de! Lad mig citere en pressemeddelelse fra et af bryggerierne:

“Vi håber bare, at præsidenten næste gang vil vælge en amerikansk øl, fremstillet af amerikanske arbejdere på et amerikansk ejet bryggeri,”

Hvilket land var det, I sagde, øllen skulle være fra? Var det, uhhmmmm, Amerika? Jeg spørger bare, fordi jeg gerne lige vil være sikker.

Nu er det måske bare mig, som er emsig (det skulle ikke være første gang, ifølge venner og bekendte), men er det ikke bare lidt dårlig stil i så høj grad at sætte fokus på, at øllen skal være ægte indfødt, om man så må sige? Altså når det bringes op i forbindelse med en sag om racediskrimination?

Jeg skal gerne medgive producenterne en vis mængde forståelse for deres ellevilde glæde over udsigten til en publicity-genereret kapitalindsprøjtning i disse krisetider – og den efterfølgende skuffelse. Men alligevel….

Nu er det i hvert fald sagt. Så lad mig høre: Er I enige i, at det er dårlig timing, eller er min emsighed løbet af med mig?

I kan i øvrigt læse mere her.

Pinligt Prudhomme!

Her refererer jeg naturligvis til den kæmpe-brøler, som Tour de France-folkene begik, da årets vinder i dag skulle hyldes i Paris. Contador står der i sin fine, gule trøje. Parat til endelig at nyde resultatet af 3 ugers umenneskeligt slid: Hejsningen af det spanske flag med den spanske nationalmelodi bragende ud over pladsen til ære for manden på toppen af tribunen – ham selv. Han har prøvet det en enkelt gang før, men det bliver det vel næppe mindre storslået af.

Og hvad sker der så? For mit eget vedkommende, så sker der det, at jeg, da melodien starter, tænker “hey, den der kender jeg da!”. Det samme gjorde en hel del andre med dansk tilknytning sikkert, for skal man dømme efter valget af nationalmelodi, så kører Contador rundt med knap så sydeuropæisk blod i årerne. Her refererer jeg ikke til de allestedsnærværende rygter om Fuentes og bloddoping, men nærmere til det faktum, at “Der er et yndigt land” pludselig lyder i Paris’ gader. Godt nok er nummer to på skamlen tilknyttet et dansk hold, men heller ikke han er dansk.

Pinligt Prudhomme! Nu var det nok ikke ham personligt, som trykkede på play, men som ‘the man in charge’ er ansvaret vel egentlig hans. Nu skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg, som mange andre danskere, havde håbet på, at nummer 2 var blevet ‘the one’, men der fik jeg altså ondt af den cyklende spanier! Ikke nok med intern kamp om kaptajnrollen på holdet, nu skulle han også kæmpe om æren og opmærksomheden med et andet lands nationalsang. Altså! Dårlig stil!

Down on the street

Basco5

Kan I huske min sidste tur rundt i gaderne (ventende på pizza), hvor jeg pludselig lagde mærke til alle de små sjove stickers og anden street art?

Siden har jeg haft øjnene og mit kamera mere med mig, og har opdaget flere finurligheder på lygtepæle og husmure. Jeg har også “done a little digging” og fundet ud af, at de danske street art-kunstnere Husk Mit Navn, Stangtennis, Kissmama, F10 og Basco5 er repræsenteret i min lille samling af fotos.

Jeg er stadig ikke nogen tilhænger af irriterende, uforståelig og rodet grafitti, men nogle af disse stickers og paste-ups er faktisk ganske sjove – og kan nemmere fjernes.

Kissmama er klart min favorit! De små mænd med satiriske tekster som “Let me steal your heart” på en tyv, “Reality bites” på en vampyr og “Life is such an act” på en sortklædt kunsnertype er både søde og morsomme indslag på gadeplan. Indtil videre har jeg kun fået foreviget en noget falmet udgave af den skummelt udseende fyr med unibrow og lyserød turtle neck med teksten “Chewbacca was my lover”. Jeg har tidligere set den kærlighedshungrende tyv, men havde ikke kamera med mig – eller tid til at stoppe op. Og nu er han væk. Øv.

Derudover så stødte jeg også på trafiklys street art (intet mindre!). En sød lille detalje med et rødt cykel-stoplys lavet om til et hjerte (er det mon forbundet til København Find Dit Hjerte?). Jeg faldt også over, hvad muligvis er et eksempel på ligestilling på gadeplan. Nemlig røde damer (omend noget butch i det) i en fodgænger-lysregulering.

Tag et kig på billederne her:

En trist kat

En lille dame med hjertet på rette sted

Ligestilling på gadeplan

En krabbe på en postkasse

Stangtennis

Stangtennis

Stangtennis

Fordomsfrit område

Stop for Love

Stangtennis ved siden af Kissmama

Basco5

Stangtennis

Søster Lagkage

En reklame for musikeren Mani Spinx

F10 spøgelse og en med hang til bananer

Fremtidens rollefordeling i nyhedsformidling

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at de traditionelle nyhedsmedier udfordres i disse dage. Ikke bare af finanskrisen og faldende annonceindtægter, men også i høj grad af vidensdeling. Twitter, Facebook, Youtube og andre sociale medier bliver i stigende grad vores kilder til information. Så udtalt er det pt., at Twitter er blevet den primære kilde, når det kommer til situationen i Iran.

Store nyhedsmedier som CNN refererer åbent til Twitter og Facebook som kilder og henter videoer og øjenvidneberetninger den vej. US State Department bad for nylig Twitter om at udsætte planlagt down-time for ikke at gå glip af den vigtige information, som de hundredvis af tweets i sekundet omhandlende #Iranelection bringer med sig.

På et mere personligt plan, så sker det da også oftere og oftere, at jeg får mine oplysninger om nyheder af interesse for mig gennem for eksempel Twitter – og så dukker de op i de almindelige nyhedsstrømme nogle timer senere.

Listen af eksempler er lang, og jeg kunne blive ved. Men det vil jeg ikke, for de fleste af jer ved det allerede – I har sikkert læst det på Twitter.

Jeg vil derimod diskutere konsekvenserne. For hvad betyder det for nyhedsmediernes rolle i vores moderne videnssamfund?

Placerer det de gamle medier uden eksistensberettigelse? Det mener jeg bestemt ikke. De bør blot indtage en mere specialiseret rolle. I virkeligheden den rolle, som gør, at den gode gammeldags, trykte avis ofte er mere interessant læsning end webudgaven. For her er der tid og plads til research og baggrund – jounalister doing what they do best.

I en sådan verden, ville nyhedsmedierne være mere analyse end ”seneste nyt”, ”breaking”, og hvad de ellers kalder det. De ville samle trådene, interviewe, grave dybere, analysere og perspektivere – ikke blot viderebringe det seneste Ritzau-telegram. I mine øjne er det på tide, at de gamle medier indser, at de umuligt kan vinde kapløbet om at være ”Først. 24 timer i døgnet”, som TV2 News siger – og i stedet gør mere ud af indholdet.

Hvad mener I?