5 gode tips til at gøre dit sprog mere engagerende

13. august 2015

Uanset om du lever af sprog; f.eks. arbejder med kommunikation, tager ud som taler, holder oplæg for kunder, er journalist eller forfatter; eller du blot bruger sprog i det daglige (for hvem gør ikke det?), så er ny inspiration til at holde dit sprog levende og engagerede sjældent af vejen. Her har jeg samlet 5 artikler, som på hver deres måde sætter fokus på detaljerede aspekter af skrift- og talesprog, som kan være med til at gøre dig endnu skarpere.

Eliminer overflødige ord

Mashable giver deres bud på 15 ord, som du med fordel kan udelade. Selvom jeg ikke er fan af argumentationen “People don’t have the time or the attention span to read any more words than necessary” – det bør handle om, hvordan du bruger ordene, ikke hvor mange, og man bør ikke tale ned til sine læsere – så har de nogle gode pointer. Artiklen er på engelsk, men flere af disse tip kan sagtens overføres til dansk. I stedet for at skrive “han tog på arbejde” (tip 2), hvorfor ikke for eksempel anvende “han cyklede/tog bussen/kørte i sin Mazda på arbejde”? Selvom det ikke er direkte relevant for konteksten, så gør den ekstra detalje sproget mere levende og skaber lettere billeder hos læseren/tilhøreren. Et andet godt tip er nummer 12 – måske. Hold grundigt øje med at bruge ordet, hvor det er relevant, og ikke som et slags get out of jail free-kort, hvor du tager forbehold for, at du kan have uret. Tager ejerskab på dine udtalelser, så står de stærkere.

Kommunikationsstrategier når du mangler det rette ord

Vi kender det alle. Vi er lige så godt i gang med at fortælle, og pludselig mangler vi et ord. Det kan ske både på modersmålet og på fremmedsprog, og det kan hurtigt spænde ben for fortællingen ved at lede til en “hvad er det nu X hedder på dansk?”-situation, der ud over at aflede fra formålet også hurtigt kan virke ubevidst arrogant.

For at slippe ud af denne situation kan man i stedet anvende følgende kommunikationsstrategier, der stammer fra min spanskundervisning på bacheloren. (side 52-54).

Overbegreb+beskrivelse, eksemplificering og omformulering. 

For eksempel:

Kan du ikke huske, hvad en springform hedder, så kan du i stedet sige “en rund bageform med hul i midten”. Kan du derimod ikke ikke huske det overordnede ord for kontorartikler, så kan du i stedet sige “hæftemaskiner, kuglepenne og ringbind”. Eller du kan helt omformulere ved at bruge det modsatte ord eller forklare. Er ordet “introvert” smuttet, kan du anvende “han var bestemt ikke ekstrovert”, og er dette ord også røget i svinget, så kan du ganske enkelt sige “han foretrak at holde sig mere for sig selv, var ikke så udadfarende”.

Med øvelse kan disse strategier indgå naturligt, så du ikke bliver stoppet af at have glemt et enkelt ord.

Sproglige virkemidler der gør dit sprog mere levende

For lige at blive ved inspirationen fra den akademiske verden et øjeblik, så bør man heller ikke overse de klassiske sprogstrategier, der blandt andet inkluderer ironi, metaforer, personificering og kontraster til at engagere din læser eller tilhører. Både komikere og oratorikere excellerer i flere af disse, hvilket netop gør deres fortællinger engagerede. Læg i øvrigt mærke til, at jeg her anvendte overbegreb+eksemplificering til at forklare sproglige virkemidler. Denne strategi kan altså også bruges til at forklare, ikke kun ved glemte ord.

Drop ord, der stjæler seriøsitet

Med mindre du slet ikke ønsker at fremstå seriøs, naturligvis. En komiker kan for eksempel i nogle situationer gøre sine jokes bedre på denne måde.

Det til trods, så har Berlingske samlet en liste over ord, som de mener, du bør holde op med at sige nu. Den inkluderer “super, ligesom, -agtigt, spændende, simpelhen” og flere. Mon ikke de fleste af os (simpelthen) kan få lidt røde ører(-agtigt) over at læse denne? Det gælder i hvert fald undertegnede.

Lad fortiden forblive i datid

Mashable giver 5 bud på, hvad du bør tjekke på din LinkedIn-profil for at fremstå så attraktiv som muligt for recruiters. Den første er en detalje, men en rigtig god pointe, nemlig korrekt brug af nutid og datid. Her i konteksten, at beskrivelser af afsluttede ansættelser bør rettes til datid. Men helt generelt er det en god pointe. Alt for ofte tales i nutid om noget, der foregår i datid. Især i sportsverdenen er sætninger som “det der sker er, at han spiller en rigtig god kamp, indtil han begår en brøler og får rødt kort” slet ikke usædvanlige. Her kan det diskuteres, om brugen af nutid bevidst anvendes for at gøre beskrivelsen levende og i så fald kan forsvares. Men pointen her er at være opmærksom på, hvordan og hvorfor nutid og datid anvendes. 


Når en detalje spænder ben for dit budskab

26. juli 2015

Errare humanum est – Det er menneskeligt at fejle.

Lad det være sagt med det samme, fejl sker for alle. Der kan også sagtens snige sig fejl ind i det her indlæg, hvilket vel egentlig ville være et klasse eksempel på min overskrift. Ikke desto mindre er der fejl, som er mere uheldige end andre, da de helt eller delvist kan underminere dit budskab, selvom de egentlig udgør små detaljer.

Kokke, instruktører og musikere arbejder af og til med benspænd. Forhindringer af den ene eller anden art, som de stiller op for sig selv for at udfordre deres arbejde og deres evner. Den slags benspænd kan have positiv effekt, da de kan bidrage med ny inspiration og nye vinkler.

Men oftest er benspænd nogle mere irriterende af slagsen. Ubevidste snubletråde, som man får lagt for sig selv, som underminerer et ellers godt stykke arbejde. De eksisterer også i kommunikation og markedsføring, og de optræder, fordi det er gået for stærkt, eller man helt enkelt ikke har været opmærksom på den detalje. Og det er netop ofte detaljer, som desværre hos modtageren af dit budskab kan springe meget i øjnene.

Her er nogle eksempler, som man relativt ofte støder på, som det kan være en god idé at skrive sig bag øret. Ingen hverken løftet eller pegende pegefinger, men inspiration til at se snubletrådene for dine budskaber.

Når stavefejl giver ordet modsat betydning

“Show it, don’t tell it”

“Walk the talk”

Gode gamle klichéer, som understreger formen på denne snubletråd. Nemlig, at det ikke er nok at sige, at man er noget; man skal også vise det. Et eksempel på dette er, når ordet “professionel” bliver stavet forkert. Det kan være med to f’er eller for eksempel med et a (professional), selvom teksten er dansk. Det skal stå helt for egen regning, men for mig får ordet her den diametralt modsatte betydning. Lidt ligesom en stavefejl i ordet “korrektur”.

Når billedet ikke matcher budskabet

Denne snubletråd ser jeg ofte spændt ud over reklamebudskaber. En af de mere morsomme af slagsen står en tvivlsom afsender for, som forsøger at lokke sine madglade modtagere til sig med sætninger som “Tab dig 10 kilo på ingen tid”. At det i sig selv virker for godt til at være sandt, er en snubletråd i sig selv, men den virkelige benspænder her er billedet af en tydeligt gravid kvinde, som flankerer budskabet.

Et andet mindre åbenlyst eksempel er, når billedet indikerer manglende indsigt i det, som sælges. Et af mine yndlingseksempler er sælgeren af Afrika-rejser, som viser et stort, flot billede af en tiger. Der som bekendt bestemt hører til på et helt andet kontinent.

Når fag-lingo fejler

Denne snubletråd er gjort af et stof, der minder om den første, men her med en faglig legering. Et eksempel fra marketingverdenen, som man ofte ser, er ordet “ads”. Altså det engelske flertalsord for annoncer. Overraskende ofte sniger der sig her et ekstra d ind, så ordet i stedet betyder “tilføjer”. Det er en god idé at holde ekstra øje med de der udvalgte ord, som beskriver kernen af det, som du arbejder med. Uanset hvor menneskeligt det er at fejle, så kan fejl her tegne et langt mindre troværdigt billede af dig, end hvad virkeligheden egentlig er.

Når der skrues lidt for meget op for adjektiverne

Denne snubletråd er faktisk allerede nævnt under vægttabseksemplet. I ens iver efter at kommunikere fortræffelighederne ved ens produkt kan man komme til at få det til at lyde lige et nummer for godt. Snubletråden findes både i en tekstversion og i mere visuel facon. Rengøringsmidler, der fjerner alt fedt på komfuret, selv inden man har rørt det med kluden, eller mailorder brides som ser urealistisk supermodelagtige ud, er eksempler på sidstnævnte, sådan sat lidt på spidsen.

Lorem ipsum og DYAC

Til slut vil jeg blot nævne disse to, som næsten giver sig selv. Placeholdertekst og autocorrect gone haywire kan af og til stå uopdaget tilbage. Hvilket naturligvis er suboptimalt. Og der er helt sikkert flere snubletråde – bud på udvidelse af listen modtages gerne. 


9 ting en gravid ikke gider at høre

25. juli 2015

“The report of my death was an exaggeration.”

– Mark Twain

Bloggen her har ligget stille i noget tid. Huskøb, jobtravlhed, graviditet og nu barsel har sat blogging nederst på prioriteringslisten. Men ikke slettet det fra den, og nu er intentionen, at få vækket bloggen af dvalen. Så må vi se, om jeg kan holde det.

Nogen mom-blogger bliver jeg ikke, men jeg kan alligevel ikke lade være med at dele et par observationer, sådan til almen info:

Ting de færreste gravide gider spørges om eller fortælles, men ofte bliver det. Skrevet med et smil, da folk jo mener vel. Og nej, gravide er ikke nogen truet dyreart, der skal værnes om konstant, men lidt ekstra omtanke kan betyde meget. Og i øvrigt spare en selv for trætte blikke. 

  • “Nu er det da vist lige oppe over, hva'”. Typisk sagt af mænd fra ca. 7. måned og frem. “Oppe over” er relativt, og selvom 1 måned tilbage er kort tid ud af 9 måneder, så kan det virke som en evighed, når alt er tungt og besværligt. Især fordi det kan ende i halvanden, hvis man går over tid.
  • “Er du sikker på, der kun er én?.” Ment i sjov, men også lidt i alvor. Trust me, ja man er sikker. Efter første scanning. Med mindre der rent faktisk er mere end en.
  • “Maven er da ikke særligt stor af x. måned” eller “Er den mave ikke meget stor allerede?” Som gravid bliver du og baby løbende målt og vejet. Om baby vokser, som den skal, fylder meget, og den slags kommentarer kan uforvarende og unødvendigt pirke til den bekymring. Eller sætte gang i frygten for at skulle føde et stort barn. Ud af alt til fødselsforberedelse husker jeg bedst sætningen “store maver kan sagtens gemme små børn og små maver bære på store babyer.”
  • “Graviditet er ikke nogen sygdom.” Igen ofte sagt af mænd. Og nej, det er det ikke. Men det er heller ikke business as usual. Og man kan få enormt øm ryg, blive enormt træt, og blive ret emotionel. Gravide skal ikke pakkes ind i vat (det ville også være et helvede, når man konstant har det for varmt), men lidt hensyn skader ikke.
  • “Det gælder om at sove nu.” Enig, det er svært at sove rigtig godt, når først Mini melder sig på banen. Men den sidste måneds tid eller to af graviditeten sover man ofte jævnt elendigt, og at understrege at det bliver ved de næste 18 år, det får altså ikke ens sovehjerte til at samarbejde.
  • “Et enkelt glas skader altså ikke.” Måske ikke. Men hvis den gravide ikke ønsker det, så respekter det. Ofte sagt af den ældre generation, som ventede sig, før anbefalingerne blev lavet om. 
  • “Du bør ikke spise x,y,z, når du er gravid” eller den omvendte “det sker der altså ikke noget ved at spise.” Igen, respekter den gravides valg uden at lave et stort nummer ud af det. Det er besværligt nok i sig selv pludselig at bede om gennemstegt kød og spørge til laksens oprindelse, ligesom løftede pegefingre, hvis man alligevel – måske uforvarende – overtræder “reglerne” heller ikke gavner. Det lille liv i maven sætter virkelig ens følelser på den anden ende, og statistisk sansynlighed for, om noget skader, føles i den sammenhæng fløjtende irrelevant. 
  • “Er det nu ikke bare hormonerne, der taler?” Måske er det. Og måske ER man uretfærdig. Og selvfølgelig skal ens omgivelser ikke bare finde sig i alt. Men overvej, om det nu også er nødvendigt at tage diskussionen i den enkelte situation. Og lad for guds skyld være med at nævne hormonerne. Du risikerer at stå med en stortudende eller rødglødende gravid som resultat.
  • Skrækhistorier. Af enhver art. Skanninger gone wrong, hårde fødsler, børn med kolik osv. Intet af dette er noget, man har brug for at høre om, når man har følelserne uden på tøjet. 

Ud over dette, så var jeg overrasket over to eksempler på mærkværdig opførsel, der næppe havde huet Emma Gad, så en lille løftet pegefinger bliver det altså alligevel til. Jeg vil gøre mit allerbedste for selv at huske dette, når jeg møder andre i samme situation.

  1. Folk der rør ved maven uden at spørge først. Ud over et knus eller et klap på skulderen, så går vi da ikke normalt rundt og sådan rør ved vores medmennesker, med mindre vi er ret tætte på dem. Og overvej også lige situationen, inden du spørger om lov til at røre maven. For det kan være svært at sige nej, det er jo trods alt vel ment og et udtryk for interesse. Selv var jeg ude for en halvfuld onkeltype, jeg ikke rigtig kendte, som gerne ville lytte til maven. Der var det så ikke svært at sige nej, men jævnt provokerende nærmest at skulle skubbe ham væk.
  2. Udtalt mangel på hensyn i offentlig transport. Her er det altså ikke “ungdommen nutildags”, men så godt som alle aldre og køn, der ikke kan rejse sig og tilbyde en siddeplads i et overfyldt tog. Som jeg husker det, fik folk ofte enormt travlt med at stirre ned i deres telefoner, så snart de så den store mave. Ofte var det den ældre generation, der kunne huske, hvordan det er, man er galant, og selv med mave har man altså ikke lyst til at tage en plads fra en 90-årig. Igen, det ER ikke nogen sygdom, men det er tungt, ryggen kan gøre ondt, og det kan være svært at holde balancen. Og tanken om at falde på maven kan godt gøre, at man føler sig ekstra sårbar. Pudsigt nok var det som om, at folk i busserne var bedre til at give siddepladser fra sig, mens s-tog og metro sjældent fik folk til at løfte et øjenbryn eller en bagdel.

Men det var nok for denne gang. Næste gang er jeg tilbage med et indlæg af faglig karakter. Stay tuned.


Når dataanalyse går på museum

5. juni 2013

CMYK farverHvad har guldaldermalerier, videoinstallationer og abstrakt kunst med dataanalyse og forbrugeradfærd at gøre?

Få svaret her


Du laver… symaskineoptimering?

9. december 2012

At arbejde med search marketing er en ret fin ting. Gode kolleger, gode kunder, spændende problemstillinger og masser af muligheder for innovation. Alt i alt befinder jeg mig som blommen i et æg. Én udfordring er der dog. Og den opstår som oftest ved 5 små ord efterfulgt af et spørgsmålstegn: ”Og hvad laver du så?”.

Misforstå mig ikke, det har intet at gøre med ikke at ville ud med svaret. Tværtimod, jeg bærer min limegrønne search-kappe med stolthed. Og jeg fortæller gerne vidt og bredt til enhver, der måtte ønske at vide mere.

Men search marketing er en svær størrelse at forklare henover flæskestegen til familiefester eller den hurtige hilsen til et netværksarrangement. Overraskende ofte bliver et svar á la ”jeg optimerer firmaers markedsføring på søgemaskiner” hørt som ”jeg optimerer symaskiner”.

Læs resten af dette indlæg »


Boganmeldelse: New York af Edward Rutherfurd

16. september 2012

Edward Rutherfurd New YorkTag med til en by af verden, skabt af verdens befolkning. Af algonkin-indianere, irokesere og mohawker, af hollændere og englændere, af patrioter og loyalister, af irere og italienere, af slaver og frie mænd, af jøder og katolikker, af rige og fattige, af yuppies og preppies, af gamle penge og af nye. Kort sagt, tag med til New York.

Læs anmeldelsen


Search for piger – om Google billedsøgning og skodrømme

16. juni 2012

Billedsøgninger kan bruges til mangt og meget: Tjekke hotellet, før du booker, se nærmere på den nyeste Nokia, og finde billeder af din favoritskuespiller eller dit sportsidol.

Men vidste du, at Googles billedsøgning kan være en virkelig nyttig assistent som personal shopper?

Se, hvordan du finder skoene


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.