Interkulturel kommunikation – eksiljyde i København

Foto: MHF Creativity

Foto: MHF Creativity

Ja, nu plejer interkulturel kommunikation jo primært at referere til interaktionen mellem personer fra mærkbart forskellige kulturer. Mellem amerikanere og afghanere, troende og agnostikere, politiet og de autonome – eller mellem DF og SF. Men selv mellem ligesindede, som blot er fra forskellige dele af vores lille, danske nation, kan der opstå kommunikative forviklinger af den finurlige slags.

Jeg er selv født og opvokset i Jylland, hvor man siger ”sårt”, ”pårt” og ”ikk’å”, og hvor man taler om at få ”et kop kaf’” (ingen stavefejl her – i nogle dele af Jylland hedder det faktisk ET kop!)

Men nu har jeg så boet i København i ca. 1½ år. Og jeg må sige, at jeg har taget byen til mig! Men jeg har også haft mulighed for at observere de små kulturforskelle first hand – og more mig over dem. Så her får I lige et oprids over nogle af de primære. Betragt det som et humoristisk indslag, ikke som den endegyldige sandhed.  – Og kom gerne med flere forslag.

Københavnsk for jyder

– I et misforstået forsøg på at passe ind taler jyden om at være flyttet til ”staden”. Københavneren undrer sig og tænker, om jyden a) er flyttet ind på Christiania – eller b) ved en fejl er flyttet ind i et afsnit af Matador.

– I Jylland har man bybusser eller sågar ”sporveje”. I København er der kun busser. En hjerteskærende historie om den flodbølge, som en af slagsen sendte i hovedet på én, da man cyklede hjemad, mister derfor totalt sin appel, når københavnerne stopper op, kigger på hinanden, og siger ”Bybusser? – Hvad er det?” Måske er behovet for at forlade byen herovre bare mindre?

– Når man fortæller sine jyske venner, at man er flyttet til Nørrebro, er reaktionen ofte ”Nørrebro? Er det ikke farligt? De skyder jo på hinanden!”. Når man derimod fortæller det til en københavner, lyder spørgsmålet nærmere ”Hvor på Nørrebro?”.  (Er svaret på dette Blågårdsplads, risikerer man dog også fra Københavneren en reaktion meget lig jydens…)

– Selvom både Århus og Randers har en Nørreport og en Nørrebrogade, så hedder det i København NørreBROgade. (Sig efter mig: ”NørreBROgade”.) Udtalen NØRREbrogade medfører blandt københavnere cirka den samme reaktion, som når man uforvarende kommer til at nævne ”Assistentens Kirkegård”.

– I København hersker der noget nær cyklistanarki, ingen tvivl om det! Som nytilflytter fra Jylland gennemgår man derfor nemt alle faserne af kulturchok:

1: Fascination. Her er FLADT, så der er fedt at cykle! OG her er cykelstier!

 2: Choktilstand. Før man får set sig om, er man ved at blive kørt over ende af 3 grønne bude, 2 Christianiacykler, og 1 slingrende rod på en cross-cykel med alt for høj musik i ørerne.

3: Accept. Man lærer at leve med at have et øje på hver finger, så snart man gør sin entre på cykelstien.

4: Assimilation. Man køber en cykelhjelm og tager sig selv i at køre lige så hasarderet som alle de andre.

– Stadig i forhold til cykler, så opererer København i praksis efter andre trafikregler end Århus. Her er nemlig vigepligt for cyklisterne. Det betyder, at de skal holde tilbage for udstigende buspassagerer, som derfor også bare vader direkte ud på cykelstien. I Århus er det omvendt. Muligvis gælder samme regel i princippet, men i så fald er der ingen der følger den. Her må man som buspassager tage sig i agt, hvis ikke man vil væltes omkuld af en cyklist på vej ned af Ringgaden med 40 km/t.

Jeg er sikker på, at der er mange flere af denne slags fornøjelige forskelle, så jeg vil da opfordre både jyder og københavnere til at bidrage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s