Pinligt Prudhomme!

Her refererer jeg naturligvis til den kæmpe-brøler, som Tour de France-folkene begik, da årets vinder i dag skulle hyldes i Paris. Contador står der i sin fine, gule trøje. Parat til endelig at nyde resultatet af 3 ugers umenneskeligt slid: Hejsningen af det spanske flag med den spanske nationalmelodi bragende ud over pladsen til ære for manden på toppen af tribunen – ham selv. Han har prøvet det en enkelt gang før, men det bliver det vel næppe mindre storslået af.

Og hvad sker der så? For mit eget vedkommende, så sker der det, at jeg, da melodien starter, tænker “hey, den der kender jeg da!”. Det samme gjorde en hel del andre med dansk tilknytning sikkert, for skal man dømme efter valget af nationalmelodi, så kører Contador rundt med knap så sydeuropæisk blod i årerne. Her refererer jeg ikke til de allestedsnærværende rygter om Fuentes og bloddoping, men nærmere til det faktum, at “Der er et yndigt land” pludselig lyder i Paris’ gader. Godt nok er nummer to på skamlen tilknyttet et dansk hold, men heller ikke han er dansk.

Pinligt Prudhomme! Nu var det nok ikke ham personligt, som trykkede på play, men som ‘the man in charge’ er ansvaret vel egentlig hans. Nu skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg, som mange andre danskere, havde håbet på, at nummer 2 var blevet ‘the one’, men der fik jeg altså ondt af den cyklende spanier! Ikke nok med intern kamp om kaptajnrollen på holdet, nu skulle han også kæmpe om æren og opmærksomheden med et andet lands nationalsang. Altså! Dårlig stil!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s