Om øl, situationsfornemmelse og dårlig timing

Der er noget i gæreNogle gange, så undres jeg. Klør mig selv i håret og tænker, kan de virkelig ikke selv se, at det der ikke er så smart? Og i dag skete det igen.

Jeg vil her meget nødig lyde bagklog, og jeg har naturligvis også selv fra tid til anden begået en social eller kommunikativ faux pas eller to, men her bliver jeg nødt til at komme med en bemærkning (hvilket næppe overrasker de, som kender mig).

Det hele starter med, at jeg ser overskriften ”Bryggerier raser over Obama”, og jeg må, som det nysgerrige væsen jeg nu engang er, naturligvis undersøge nærmere. Overskriften refererer til den nyeste udvikling i tvisten mellem en sort Harvard-professor og en hvid betjent, hvor professoren anklager betjenten for racediskrimination. Obama vælger så at gå ind i sagen, hvilket ikke gør den mindre interessant for verdens medier. Han har nemlig inviteret de to parter til at mødes i det Hvide Hus for at finde en mindelig løsning over – get this! – en kølig ØL!

Denne udmelding sender straks den amerikanske ølbranche i ekstase, for bedre reklame kan næppe tænkes. Men! Så falder bomben! En talsmand for det Hvide Hus oplyser nemlig, at dagens humleholdige menu vil byde på Red Stripe (til professoren), Blue Moon (til betjenten) og Bud Light (til Obama) – alle UDENLANDSK ejede ølmærker.

Og her er det så, at de amerikanske ølproducenter hænger med ørerne af skuffelse og frustration, og derfor uforvarende ender i det røde felt. Et felt, hvor situationsfornemmelsen åbenbart ryger fløjten. For nu klynker de! Lad mig citere en pressemeddelelse fra et af bryggerierne:

“Vi håber bare, at præsidenten næste gang vil vælge en amerikansk øl, fremstillet af amerikanske arbejdere på et amerikansk ejet bryggeri,”

Hvilket land var det, I sagde, øllen skulle være fra? Var det, uhhmmmm, Amerika? Jeg spørger bare, fordi jeg gerne lige vil være sikker.

Nu er det måske bare mig, som er emsig (det skulle ikke være første gang, ifølge venner og bekendte), men er det ikke bare lidt dårlig stil i så høj grad at sætte fokus på, at øllen skal være ægte indfødt, om man så må sige? Altså når det bringes op i forbindelse med en sag om racediskrimination?

Jeg skal gerne medgive producenterne en vis mængde forståelse for deres ellevilde glæde over udsigten til en publicity-genereret kapitalindsprøjtning i disse krisetider – og den efterfølgende skuffelse. Men alligevel….

Nu er det i hvert fald sagt. Så lad mig høre: Er I enige i, at det er dårlig timing, eller er min emsighed løbet af med mig?

I kan i øvrigt læse mere her.

Like This!

Add to FacebookAdd to DiggAdd to Del.icio.usAdd to StumbleuponAdd to RedditAdd to BlinklistAdd to TwitterAdd to TechnoratiAdd to Yahoo BuzzAdd to Newsvine

Et svar til Om øl, situationsfornemmelse og dårlig timing

  1. Linepigen siger:

    En sen kommentar, men jeg glemte det første gang, jeg læste det.

    Det er totalt dårlig stil for ikke at kalde det grisk opførsel.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s