Farvel til en ven i gløden

light-bulbVidste I, at vi lige om lidt skal sige farvel til en gammel, kær ven? En ven, som har gjort mørke vinterdage lysere. Som har kastet et gyldent skær over aviser, aftensmad, afleveringer til skolen og alt mulig andet. Kort sagt, som har våget over alle vores hjemlige sysler. (Sysler er i øvrigt et godt, dansk ord, som bruges alt for sjældent, hvis I spørger mig – men det gjorde I vist ikke, og det er nu engang en helt anden sag.)

Mit lettere nostalgiske anfald hænger sammen med en lidet spredt nyhed, som kom mig for øre på P1 i morges. For fra første september er det farvel til den matte glødepære, som vi kender og elsker den. I hele EU vil det ikke længere være tilladt at fremstille eller distribuere disse små lyspunkter. Butikkerne får lov at sælge ud af restlagrene, men derefter er det også slut.

Anledningen er sådan set både logisk og prisværdig, for EU Kommissionen venter, at udfasningen vil betyde en strømbesparelse svarende til el-forbruget i 11 millioner europæiske husholdninger! Det er da til at tage og føle på. Og energibesparelsen og den tilsvarende gevinst for miljøet (eller mindre belastning, om man vil) er da også netop begrundelsen for tiltaget, som jeg kun kan bakke fuldt og helt op om.

Men det er nu alligevel lidt vemodigt. Det gyldne og varme lys har fulgt mig, så længe jeg husker, og det har hygget på mange korte, mørke dage i tidens løb. Men det er nu engang et luksusproblem, når man tænker på de massive klimaforandringer, som vi står overfor. Og mon ikke også elsparepære- og LED-folkene kommer med ganske fine bud på et lignende lysskær i nærmeste fremtid?

I hvert fald vil jeg blot sige sige: ”Farvel kære ven, du har tjent os godt. Men nu er det tid til, at næste generation tager over. Må den blot gøre det med samme ildhu, som du har lagt for dagen.”

Like This!

Add to FacebookAdd to DiggAdd to Del.icio.usAdd to StumbleuponAdd to RedditAdd to BlinklistAdd to TwitterAdd to TechnoratiAdd to Yahoo BuzzAdd to Newsvine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s