Er der gået taktik i Nobel? – En konspirationsteoretisk klimakommentar

Uanset politisk tilhørsforhold, så er vi mange, som undres lige pt. For hvad var det lige, der skete i går? Det er næppe undsluppet nogens opmærksomhed, at Obama vandt Nobels Fredspris – men hvorfor? Det spørgsmål hænger stadig ganske kraftigt i luften, i tv-tågerne og i myriaderne af medier.

Don’t get me wrong, I’m all for him. Jeg er af den overbevisning, at verden er blevet et lidt sikrere sted at leve, efter Obama blev præsident. Men manden havde altså kun siddet i tronstolen i ganske få dage, da fristen for nomineringer udløb. Støvet fra paraderne havde næppe nået at lægge sig endnu. Alle de fine ord hang stadig i luften. Og meget vil jeg tiltro manden, men ’world peace’ havde han næppe opnået.

Præsidenten modtager Nobelprisen for sin indsats for at styrke diplomati, for en verden uden atomvåben og for sit arbejde for at forbedre klimaet. Eller måske nærmere for sine intentioner om at arbejde for netop disse ting.

Med andre ord, så har han fået prisen for ord alene. Ingen ’walking the talk’ endnu. Eller som Obama selv siger:

“I will accept this award as a call to action, a call for all nations to confront the challenges of the 21st century.”

A call to action…..Et krav om at foretage sig noget, som endnu venter på at blive realiseret.

Et klima-taktisk træk?
Så hvorfor? Her vil jeg tillade mig at blive en smule konspirationsteoretisk. For overrækkelsen af fredsprisen falder d. 10. december i år i Oslo. Midt i den der klimakonference, som I måske har hørt tale om. Denne løber nemlig af stablen i perioden fra. 7. til 18. december – i København, hvis dette skulle være forbigået nogens opmærksomhed.

Og som en børnefortælling af uvis art og oprindelse, som jeg mindes fra hin barndoms dage, siger: ”Har man sagt A, så må man også sige B”. Altså, har man accepteret Nobelprisen, så dukker man også op for at modtage den. Og hvad ville da være mere nærliggende (i bogstaveligste, geografiske forstand), end at lægge vejen forbi København, når man (hvis ’man’ er USA’s præsident) nu alligevel er på disse nordiske kanter.

Godt nok siger et eksemplar af denne art lovpriste folk, som går under det kollektive navn ’eksperter’, at dette ikke nødvendigvis er realistisk. Men der er nu stadig flere aspekter, vil jeg mene. Nobelkomiteen har flere kort på hånden.

Oveni hatten så har den opmærksomme læser nemlig muligvis bidt mærke i den der klimareference, som har sneget sig ind i begrundelsen for valget af Obama til fredsprisen. Der kan tænkes flere ord, som beskriver dette. Positive reinforment er ét. Gruppepres er et andet.

For kan man virkelig tillade sig at modtage en så prestigefyldt pris som Nobels Fredspris delvis på grund af sine intentioner på klimaområdet, for så derefter ikke at følge intentionerne til dørs? (Eller til Københavns byport)

I think not! I Obamas egne ord, this calls for action! Derfor mit spørgsmål i overskriften. Har valget af dette års modtager af Fredsprisen taktisk karakter? Er det et bevidst, strategisk træk foretaget for at lægge ekstra pres på USA’s overhoved for at leve op til sine løfter?

Og hvis det er, er det så i orden? Helliger det glorværdige og noble(!) mål så midlet?

Like This!

Add to FacebookAdd to DiggAdd to Del.icio.usAdd to StumbleuponAdd to RedditAdd to BlinklistAdd to TwitterAdd to TechnoratiAdd to Yahoo BuzzAdd to Newsvine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s