Hvad må man egentlig mene på Facebook?

Må en meteorolog skrive ”møgvejr”, eller bør det kun handle om korrekt påklædning? Og må en læge kalde en joke for ”dødssyg”? Her er der naturligvis tale om, at sarkasme fremmer forståelsen. Men emnet er anderledes alvorligt ment, for hvad kan man egentlig tillade sig at mene på Facebook?

Da Okman ikke bare jokkede i spinaten men vel nærmest jævnede hele spinatmarken med en damptromle, gjorde hun også noget andet. Hun bragte privatlivets grænser, ytringsfriheden og det gammelkendte udtryk, at handling har konsekvenser, på banen i ny, digital form.

Det bør ikke være rocket science, at man skal passe på, hvad man skriver på sin Facebook profil – uanset om denne er åben eller lukket. Ligeså lidt som man i folkeskolen skulle kalde læreren for en nar med kridt på tavlen, hvis man ikke ville risikere en eftersidning. Også selvom man efterfølgende viskede tavlen ren (bogstavelig talt), for hvem ved, hvad der gemmer sig af sladderhanke på skolebænkene. Men hvor går grænsen egentlig for, hvad den så udefinerbare ”offentlighed” kan tillade sig at blande sig i?

Senest har leder af Venstres Center for kommunikation, Søs Marie Serup, fået ørene i maskinen (igen). Denne gang er det Politikens blogger Mads Kastrup, der debatterer Serups statusopdatering “Er jeg den eneste, der er helt og aldeles ligeglad med den askesky???”

Jeg har stor forståelse for Kastrups argumentation om, at den ”ligegyldige” askesky trods alt har store økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og derfor på sin vis også er politisk ladet. Men befinder udmeldingen sig ikke også i en slags grænseland? Naturligvis skal man ikke skade sit parti eller sin virksomhed. Men selv en partikommunikatør har jo ytringsfrihed, især når det ikke direkte vedrører partiets politik.

Lad os tage et andet (fiktivt) eksempel:

En tilfældig kommunikationsmedarbejder for et regeringsparti har en datter på 4 år. Denne datter har i børnehaven i dag fået spaghetti bolognese, hvilket den lille pode ikke er verdens største fan af. Samtidig har benævnte spaghetti bolognese ikke ligefrem været den mest opsigtsvækkende af slagsen. Kan denne (fiktive) kommunikationsmedarbejder tillade sig at kritisere spaghettiretten i sin Facebook status, eller er det off limits, når man er repræsentant for et af partierne bag den så berømte madordning?

Jeg mener klart, at det er et emne, der bør debatteres, hvilket da også, foranlediget af Okman, bliver gjort livligt for tiden. Der er i mine øjne behov for en større klarhed over, hvad man må og ikke må.

Kan man som ansat i politik ikke tillade sig at mene noget, der relaterer til politik, men som muligvis trækker i en lidt anden retning end partiet – uanset hvor personligt og upolitisk det så måtte være ment? Og i den sammenhæng, har alt i vores samfund så ikke en eller anden form for relation til politik? Må man så slet ikke mene noget?

Hvad mener I?

Like This!

Add to FacebookAdd to DiggAdd to Del.icio.usAdd to StumbleuponAdd to RedditAdd to BlinklistAdd to TwitterAdd to TechnoratiAdd to Yahoo BuzzAdd to Newsvine

2 svar til Hvad må man egentlig mene på Facebook?

  1. Kristian Moon siger:

    Når man udtaler sig på et medie skal man være bevidst om mediets og målgruppens karakter.

    De fleste anser Facebook for at være et privat forum af familie og nære venner, men i de fleste tilfælde viser det sig at være forkert.

    Det er de færreste der til den sure onkels begravelse stiller sig op og råber sin uforbeholdne mening ud over hele forsamlingen. Hvis det er noget man skal ud med, finder man sammen med andre der har samme mening og snakker stilfærdigt og diskret om det.

    Men når man poster sin mening på Facebook så RÅBER man.. og man råber ikke kun til sine nærmeste venner og familie…

    Så… Skal man have lov til at sige hvad man vil på Facebook?
    Ja, det skal man da, men så må man også selv tage ansvaret og stå til regnskab for sine ord.

    Facebook er nemlig hvad man selv har gjort det til. Målgruppen er hvem man har tilføjet som venner og hvis ens chef, partiformand, rige onkel i Amerika osv er en del af denne “vennekreds” må man tage højde for det i sin kommunikation.

    • wordsandvisions siger:

      Helt enig. Man bør klart tænke sig om, inden man poster. Hvis man ikke vil risikere, at alverden får det at vide, ja så lad være.

      Men mine spørgsmål går i virkeligheden mest på omverdenens reaktion. Er vi – og pressen – måske blevet en smule for opmærksomme på, hvad personer i fremtrædende positioner skriver i deres Facebook status og har en tendens til at gøre det til noget, det ikke er? Bør man ikke kunne give udtryk for almindelige, forbigående frustrationer, uden det straks skal blæses op til en mediestorm?

      Dermed ikke sagt, at kommentaren om askeskyen er ligegyldig – den er helt sikkert ikke gennemtænkt. Men er den så meget mere end det? Og hvad med eksemplet med madordningen? Ville mediedækning også være berettiget her blot fordi, Facebook må betragtes som et semi-offentligt rum?

      Jeg har ikke noget svar her og er primært interesseret i at høre folks mening. Det er jo tydeligvis et emne, som der ikke er nogen klar tilgang til på nuværende tidspunkt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s