Mit 2010 – og visioner for 2011

Hvis der er én ting, som 2010 har lært mig, så er det, at fremtiden er en finurlig størrelse, som det er svært at spå om. Og gudskelov for det. Hvor ville livet da være kedeligt, hvis alt var forudsigeligt.

Mange, jeg selv inkluderet, starter ofte det nye år med at opstille forventninger, komme med nytårsforsætter, og i det hele taget lægge planer for det nye år. Her er jeg nu. Dér vil jeg hen. Sådan vil jeg opnå det.

Havde jeg for et år siden sat ord på, hvordan mit 2010 ville blive – ja så havde jeg helt sikkert skudt godt og vel forbi. 2010 var på mange måder et forandringens år, der til tider var kaotisk, og frem for alt umuligt at forudsige. Havde jeg holdt stædigt fast i mine forventninger til året, så havde min verden sikkert set anderledes ud i dag. Ikke nødvendigvis dårligere, men jeg havde helt sikkert lukket – eller ganske enkelt overset – døren til en masse oplevelser, som har været med til at præge mit 2010.

Jeg er glad for, at jeg tog skyklapperne af. At jeg valgte at smide planerne over bord og i stedet være åben over for, hvad verden kunne bringe. Det viste sig nemlig at være slet ikke så tosset endda og har bragt en masse nyt med sig.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at gøre op med tendensen til at planlægge fremtiden til døde, og i stedet vil jeg sætte mig følgende visioner for det nye år.

I 2011 vil jeg:

  • Sende skyklapperne på pension én gang for alle.
  • Huske at drømme.
  • Men også huske at være til stede i virkeligheden. Man kan hurtigt overse virkeligheden for alle planerne og drømmene. Og det er synd og skam, for virkeligheden er sådan set ganske rar.
  • Opleve. Ikke noget foruddefineret, bare opleve.
  • Skrive når jeg har noget på hjerte. Ikke hver dag, én gang om ugen eller to gange om måneden. Men når jeg har noget, som jeg ønsker at dele.
  • Fortælle personer, som betyder noget for mig, at de gør netop det.

2011 – bring it on!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s