Facebook-facader og selviscenesættelse

Facebook får os til at føle os som tabere, fordi vores venner virker mere lykkelige, mere overskudsagtige og mere populære, end vi selv føler os. Det viser et studie fra Stanford University. Et resultat af den selviscenesættelse, som vi alle sammen deltager i online.

Men frygt ikke. Studiet viser nemlig også, at vi ganske enkelt deler flere positive ting end negative og generelt har en tendens til at sætte et positivt spin på tingenes tilstand, når vi deler vores statusopdateringer med verden.

”Derfor kan man hurtigt komme i en situation, hvor 500 venner, der alle har det dårligt, fortæller hinanden, hvor fantastisk de har det,” siger ekstern lektor i psykologi på Københavns Universitet, Lars Lundmann Jensen, ifølge Videnskab.dk.

En flok Facebook-narcissister?
Men hvad er nu det? Er vi alle sammen blevet en flok narcissister? Det glorværdige centrum i vores egen lille verden, som vi desperat prøver at opretholde uden at ville stå ved, hvordan vi i virkeligheden har det? Eller er det i virkeligheden meget naturligt?

For der er da en eller anden form for afhængighedsskabende effekt ved Facebook, er der ikke? Det er da fedt, når man får en masse likes og kommentarer på en eller anden småspydig kommentar til verdens tilstand eller til det faktum, at man nu har været i træningscentret tre gange på en uge. Så måske prøver man næste gang at ramme samme stil og tone, for så er vennerne jo nok med igen.

Så måske er der noget om det. Vi iscenesætter i højere grad den identitet, som vi mener, vil gøre os populære blandt vores cybervenner, i stedet for at vise den skinbarlige virkelighed.

Facebook og sociale færdigheder
Men er det nu egentlig så underligt? Vi får konstant tudet ørerne fulde af, at chefen kigger med på Facebook. At enhver recruiter med respekt for sig selv vil tjekke, hvad du skriver online, inden de hyrer dig. At Facebook ikke er privat – selv når vi tror, det er.

Egentlig er det vel ikke så forskelligt fra den måde, som vi ellers optræder i offentlige eller semi-offentlige sammenhænge på. Hvornår har du sidst oplevet en person i en større forsamling i detaljer fortælle om sin skilsmisse, sit maveonde eller det faktum, at han eller hun bare generelt er sur og tvær på verden lige netop den dag?

Det sker nok ikke så tit, for vores sociale færdigheder fortæller os, at dette ikke er alment acceptabelt. At den slags hører til i små, lukkede grupper af de allernærmeste. Og hvis du har oplevet det, så ved du også lige præcis, hvor akavet og malplaceret det virker. På samme måde, som når en af vores Facebook-venner bliver lige et nummer for personlig i sin statusopdatering. Det er svært at finde en grimasse, der kan passe.

For selvom kontakter på Facebook omtales som ”venner”, så er det nok de færreste, som kun har deres bedste venner tilknyttet. Dem som de ville betro sig til omkring de mest personlige emner. I de fleste tilfælde vil ens Facebook-bekendtskabskreds bestå af en kombination af familie, gode venner, gamle klassekammerater, kolleger og måske endda personer, som man aldrig har mødt i virkeligheden. Facebook svarer til den større forsamling. Der hvor vi i tråd med vores sociale færdigheder iklæder os den version af vores identitet, som er passende til offentlig fremvisning.

Så i mine øjne er det naturligt, at vi putter et identitetsspin på vores online profil. Det er vel nærmest socialt forventeligt, er det ikke?

8 svar til Facebook-facader og selviscenesættelse

  1. Vi har brugt denne blok i vores dansktime. Her på Bernstorffsminde efterskole 💪🏻

  2. Lars siger:

    er du ironisk, når du nævner skilsmisser, maveonde osv? For det er da det jeg synes er indbegrebet af facebook😀

    • Maria H. Frederiksen siger:

      Hej Lars, tak for din kommentar. Jeg er ikke som sådan ironisk, men jeg lægger naturligvis lidt humor i det🙂 Jeg forsøger altså ikke at sige, at den slags ikke forekommer, for det gør det da helt sikkert. Blot beskrive, hvordan det kan føles en smule akavet, når der bliver gået så meget i detaljer, fordi det på en eller anden måde er mere privat end konteksten. Ej heller vil jeg sige, at det er forkert at dele den slags. Blot at min personlige holdning er, at det vel ikke er så mærkeligt, hvis man har tendens til at lægge et positivt spin på sine opdateringer, hvilket var konklusionen i den artikel, som inspirerede mit indlæg. Især med al snakken om, at chefer og andre kan kigge med.

  3. […] har tidligere skrevet om Facebook og identitetsskabelse, et blogindlæg der har vist sig at være ganske populært. Mange vil gerne vide mere om Facebook […]

  4. David Engelby siger:

    Hejsa, tak for en god artikel. Jeg hørte for nylig et rigtig godt oplæg af internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen om Facebook identiteter. Han er også klart et godt tip, hvis man vil vide mere. Hans tilgang er akademisk men tilsat en god portion humor. Se http://virkeligheden.dk/

    Tak for en god blog🙂

    • Maria H. Frederiksen siger:

      Hej David. Tak for din kommentar og anbefaling. Lyder spændende, det vil jeg bestemt tjekke!

  5. Louise siger:

    Hej🙂
    Super god tekst!Jeg tænkte på hvilket studie fra Stanford snakker du om?🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s