Kreativ markedsføring – monstre, gavmildhed og sure fugle

Kreativitet er lidt af et buzz word. Til tider så meget et buzz word, at det lidt har mistet sin betydning. Alle er kreative, hvis de/vi selv skal sige det. Men ægte kreativitet skal hyldes, for det, som det er: Finurligt, øjenåbnende, anderledes, edgy – og værdiskabende. Og ægte kreativ markedsføring, ja det er markedsføring, når det er bedst.

Monstre og huller i fortovet

Forestil dig dette: Du går i dine egne tanker på gaden og prøver at komme i tanke om, hvad det nu lige var, du ikke måtte glemme at købe. Pludselig stopper du så brat op, at du ender på tåspidserne med armene flagrende i luften for ikke at miste balancen.

Hvorfor?

Fordi du netop har været ved at falde i det gigantiske hul i fortovet, hvorfra der kravler monstre op.

Lyder det mærkeligt?

Ja. Og det er det da også. Du er simpelthen ”faldet over” et rigtig godt eksempel på kreativ markedsføring, der gør brug af de talentfulde 3d street artists til at vække opsigt. Den konkrete monsterannonce kan ses her, og du kan besøge kunstnerens hjemmeside her.

Randomn acts of refreshment

Pepsis nye, sociale sodavandsautomat er endnu et godt eksempel på kreativ markedsføring. Her kan man ikke blot købe en kold drik, man kan også forære en Pepsi til en ven sammen med en besked og en video, som man selv optager. Er man I sit ekstra gavmilde hjørne, kan man endda også give en sodavand til en fremmed – det som Pepsi kalder “randomn acts of refreshment”.

Det kan man da kalde at genopfinde sodavandsautomaten og bringe den ind i den sociale tidsalder. Se Pepsis video om automaten her.

Sure fugle på gadeplan

Og så kan man jo også bare vælge at flytte markedsføringen ud på gaden i stor stil. Se Rovios Angry Birds event i Spanien her – behøver vist næppe yderligere introduktion.

Et svar til Kreativ markedsføring – monstre, gavmildhed og sure fugle

  1. […] Innovativ kommunikation er fedt. Punktum. Det uforudsete og iderige, som får os til at spærre øjene op og kigge en ekstra gang. Det skal hyldes – igen. For jeg har tidligere skrevet om kreativ markedsføring ved hjælp af monstre, gavmildhed og sure fugle. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s