Guide til hvad Google har gang i for tiden

Ok indrømmet, jeg er lidt af en search-nørd. Jeg er altså typen, der bogstaveligt talt kan finde på at udbryde et begejstret “uuuhhh!” og klappe lidt i mine små hænder, når jeg for eksempel opdager, at Search by Image er lanceret i Danmark.

Og så er det altså skønt at kunne dele begejstringen med fellow search nerds her på bloggen og på Twitter – og med mine rare kolleger, selvfølgelig.

Og nogle gange har Google gang i rigtig mange ting på én gang. Dette er en af de gange. Derfor, som en service til jer (og sådan set også til mig selv), kommer her et overblik over nogle af de ting, som jeg har kendskab til lige nu. Ikke en dybdegående analyse, for så bliver det et meget langt blogindlæg – længere end selv den ellers fascinerende search-verden kan bære.

Google Search by Image

Super smart funktion på Google billedsøgning, hvor man kan trække et billede direkte ind i søgefeltet, og wupti så har Google fortalt dig meget mere om, hvad du kigger på. Jeg har skrevet lidt mere om Search by Image på iProspects blog.

Google Voice Search

Endnu en for de magelige. Nu behøver du slet ikke at stave dig igennem din søgning; du kan ganske enkelt sige den. Funktionen er indtil videre kun på på Google.com i Chrome, men jeg har selvfølgelig ikke kunnet dy mig for at teste den. I processen fandt jeg så som bonus også ud af, hvor mikrofonen på min laptop egentlig er placeret – og præcis hvor tåbelig jeg føler mig, når jeg sidder alene i stuen og taler til min computer.

Ud over dette, så viste min lille test, at SÅ let er voice search måske heller ikke – eller også forstår Google ikke jysk. I hvert fald blev ”SEO” til ”see you” og ”afbudsrejser” først til ”how to lose 5 pounds” og dernæst til ”all blue skies” – sidstnævnte i det mindste relateret (sort of). Så Google: ”If you can say it, you can search for it” er lidt en sandhed med modifikationer. Mon ikke det bliver bedre på .dk?

Google Instant Pages

Lang load-hastighed er en dræber. Både for din SEO og for dine brugeres tålmodighed. Google prøver nu at hjælpe de utålmodige og søgeglade ved automatisk at loade det øverste resultat i en søgning i baggrunden af søgeresultaterne. På den måde er siden klar-parat, når/hvis du beslutter dig at klikke ind på den.

+1 button for websites

Denne er vel egentlig allerede old news i Google-verdenen. Ikke desto mindre, så har Google nu lanceret endnu en knap til webmasternes arsenal af vidunderknapper, der allerede tæller Facebook Like, Twitter og mange andre. +1 til hjemmesider er enkel at implementere – men endnu kun rigtig anvendelig på Google.com, hvor +1 optræder i søgeresultaterne. Men det kommer til DK – så gør dig endelig parat.

Update: +1 er nu også lanceret i de danske søgeresultater og integreret med Googles sociale platform, Google+. Du kan læse mere om Google+ her og om +1 og search marketing her.

Integrering af webmaster tools og Google Analytics

Dette er en af den slags ting, der får mig til at klappe i hænderne og derefter uden held forsøge at væbne mig med tålmodighed. For dette nye og smarte initiativ fra Google er endnu kun i en meget begrænset pilot. Muligheden for at hente search query data ind i Google Analytics er et mindre, men vigtigt skridt i retning af at kunne tracke – og dermed analysere på –  søgninger, INDEN de bliver til besøg på hjemmesiden. Spændende, hvis I spørger mig!

Embedded sitelinks i Google AdWords

Links direkte i AdWords-annonceteksten, når en del af din tekst matcher teksten på et sitelink. Min kollega fortæller mere om embedded sitelinks.

Beskrivende termer i lokale søgeresultater

I USA og UK vil lokale søgeresultater fremover inkludere nogle af de ord, som oftest bliver brugt til at beskrive et sted. Google henter disse beskrivelser fra anmeldelser, referencer og andre kilder på nettet. Endnu en grund til at tage vare om dit lokale online omdømme – for vil du ikke foretrække, at din listing ser ud som nedenstående frem for med beskrivende termer som ”waiting in line”, som jeg også er faldet over?

Descriptive terms in Google Places

 

 

 

 

 

 

 

Som professionelle searchere er det mit og mine kollegers job ikke blot at holde styr på disse nye tiltag fra søgemaskinerne, men også at rådgive vores kunder om dem. Besøg os gerne på www.iprospect.dk, hvis du vil vide mere.

2 svar til Guide til hvad Google har gang i for tiden

  1. Pia Volmer siger:

    🙂

  2. […] fald for tiden, hvor Google har sat udviklingen i højt gear. Ikke så snart har jeg skrevet om, hvad Google har gang i for tiden, før de har gang i endnu mere. Så en opdatering er vist på sin plads, og kodeordet er […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s