Guide til hvad Google NU har gang i – featuring Google+

Google +1 projektetLuk øjnene i to minutter, og du har et nyt Google-tiltag på banen, når du åbner dem igen. Sådan føles det i hvert fald for tiden, hvor Google har sat udviklingen i højt gear. Ikke så snart har jeg skrevet om, hvad Google har gang i for tiden, før de har gang i endnu mere. Så en opdatering er vist på sin plads, og kodeordet er socialt.

Er Google+ dit nye sociale netværk?

Det største først. For det her kan gå hen at blive rigtig stort. Google har netop annonceret sit Google+ Project, der i udpræget grad ligner en gennemarbejdet indsats for at vippe Facebook ned fra den sociale sejrsskammel. Google+ har vennelister (Google Circles), videochat (Hangouts), nem fotodeling og naturligvis en news stream. Lyder det bekendt?

Glem Buzz og Wave – dette er Googles chance for at give Facebook kamp til stregen. Om det skal lykkes, det vil tiden vise, ligesom den endelige version langt fra foreligger – Google+ er indtil videre i limited field trial. Er du ikke blandt de heldige få, der har fået en invitation til Google+, så kan du få en idé om projektet her:

+1-knappen – Googles version af Facebook Like

Mens Google+ indtil videre kun er tilgængelig for de få og de udvalgte, så har vi i Danmark nu fået adgang til Google +1 i de danske søgeresultater. Du kan altså anbefale sider og AdWords-annoncer direkte fra Google SERP, ligesom du kan +1’e hjemmesider, der har implementeret knappen. På iProspect bloggen kan du læse flere detaljer, blandt andet hvad +1 betyder for search marketing.

Mål socialt engagement i Google Analytics og Webmaster Tools

Hvis der er én ting, som Google mestrer ud over søgemaskiner, så er det forståelsen for, at online skal være målbart. Så når Google bliver mere social, så bliver Googles analyseværktøjser det naturligvis også. Derfor kan du nu i Google Analytics måle og veje effekten af +1 og flere af de andre sociale knapper på dit site. Sidstnævnte kræver en smule kodetilpasning, mens førstnævnte er plug-and-play. Har du den nyeste version af Google Analytics, og har du implementeret +1 på din hjemmeside, så kan du allerede nu se nøgletal for “social engagement” i dine Analytics-rapporter.

Og Webmaster Tools har også fået en social indsprøjtning. Her kan du analysere på, hvordan +1 påvirker din organiske trafik, og du kan holde styr på +1-klik fra både søgeresultater og site.

Google Streetview i København

Ja og som en finurlig afslutning, så har Google Streetview været på cykel og på kanalrundfart for at fotografere København. Elektronista har fulgt dem.

Synes du om dette blogindlæg? Så giv det en +1, et tweet eller et like med på vejen lige herunder.

Et svar til Guide til hvad Google NU har gang i – featuring Google+

  1. […] de danske søgeresultater og integreret med Googles sociale platform, Google+. Du kan læse mere om Google+ her og om +1 og search […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s