Pladespiller fortolker naturens musik

Hvordan lyder et træ? Er træets sang sørgmodig, dramatisk, glad eller mystisk? Den tyske kunster Bartholomäus Traubeck giver træerne stemme ved hjælp af en pladespiller, et kamera og noget helt specielt software. Og svaret på ovenstående? Hvert træs sang er naturligvis unik.

Valnøddeblad

Som barn elskede jeg skoven. Her kunne man hvirvle visne blade, spise skovsyre, klatre i træer, og tælle årringene på stablerne af fældede træstammer. Og træerne var gamle – meget ældre end jeg selv. Tænk hvis de kunne fortælle om alle deres oplevelser der i skoven! Hvilke fortællinger mon de så ville afsløre?

Traubecks installation, der meget rammende hedder Years, taler direkte til min eventyrsans. For ved hjælp af en pladespiller tilpasset med et digitalkamera fortæller Traubeck træernes historie i musik. I stedet for en almindelig vinylplade, afspilles runde skiver af en træstamme. Kameraet aflæser træets tykkelse, vækstrate, tekstur og farvetone og sender så det hele til bearbejdning i software, der kortlægger det hele på en musikalsk skala og afspiller det i klavermusik.

Resultatet er et unikt stykke af naturens musik. Når man lukker øjnene og lytter, kan man næsten se alle træets eventyr for sig.

Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om et andet innovativt tiltag, der giver stemme og øjne til naturen – det talende træ.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s