I min verden er ordet nørd en kompliment. Det er synonym for en person, der er meget dedikeret og passioneret inden for et helt specifikt felt. Så som en lille hyldest til alle I dejlige nørder derude kommer her et par superseje og/eller mærkværdige ting, som bør få det til at krible lidt i fingrene for at hive kreditkortet op af lommen.
Jeg har tidligere skrevet om Facebook og identitetsskabelse, et blogindlæg der har vist sig at være ganske populært. Mange vil gerne vide mere om Facebook og selviscenesættelse og mere specifikt også om, hvad man kan skrive i sin statusopdatering – og hvad man omvendt bør undgå.
I mit tidligere indlæg adresserer jeg min holdning til debatten om Facebook som en falsk facade eller narcissisme-skaber, men i forhold til de konkrete statusopdateringer, vil jeg gerne gå mere i dybden.
Hvilken plads har kreativitet i et hardcore spil, der handler om salg, bundlinje, fans og kendskab? Og kan effekten retfærdiggøre den ekstra indsats?
Facebook får os til at føle os som tabere, fordi vores venner virker mere lykkelige, mere overskudsagtige og mere populære, end vi selv føler os. Det viser et studie fra Stanford University. Et resultat af den selviscenesættelse, som vi alle sammen deltager i online.
Er vi en flok narcissister, eller er Facebook-facaden naturlig?
Foto: MHF Creativity
Vi ved det godt, for vi kan næppe undgå at vide det. Miljøet lider. Vi vil (forhåbentlig) gerne vende udviklingen, men det kan virke meget stort og meget uoverskueligt. Den samme udfordring står de, som skal kommunikere på vegne af miljøet overfor. For hvordan får man bragt udfordringen ned i øjenhøjde – der hvor vi kan forholde os til det?
Vi tweeter, mens vi overværer en præsentation; vi sms’er, mens vi er på café; vi opdaterer Facebook-status, mens vi ser tv; og vi deler og kommenterer som aldrig før. Det moderne menneske er blevet en multitaskende person, hvis opmærksomhed er splittet mellem alle platformene.
J
eg sparer ikke på dramatikken i overskriften, og det er med fuldt overlæg. For internettet har foretaget nogle kvantespring på det seneste, som ikke blot rykker grænserne for vores digitale færden – de bryder dem. Og det har konsekvenser for virksomhederne.
Må en meteorolog skrive ”møgvejr”, eller bør det kun handle om korrekt påklædning? Og må en læge kalde en joke for ”dødssyg”? Her er der naturligvis tale om, at sarkasme fremmer forståelsen. Men emnet er anderledes alvorligt ment, for hvad kan man egentlig tillade sig at mene på Facebook?
