5 gode tips til at gøre dit sprog mere engagerende

Uanset om du lever af sprog; f.eks. arbejder med kommunikation, tager ud som taler, holder oplæg for kunder, er journalist eller forfatter; eller du blot bruger sprog i det daglige (for hvem gør ikke det?), så er ny inspiration til at holde dit sprog levende og engagerede sjældent af vejen. Her har jeg samlet 5 artikler, som på hver deres måde sætter fokus på detaljerede aspekter af skrift- og talesprog, som kan være med til at gøre dig endnu skarpere.

Eliminer overflødige ord

Mashable giver deres bud på 15 ord, som du med fordel kan udelade. Selvom jeg ikke er fan af argumentationen “People don’t have the time or the attention span to read any more words than necessary” – det bør handle om, hvordan du bruger ordene, ikke hvor mange, og man bør ikke tale ned til sine læsere – så har de nogle gode pointer. Artiklen er på engelsk, men flere af disse tip kan sagtens overføres til dansk. I stedet for at skrive “han tog på arbejde” (tip 2), hvorfor ikke for eksempel anvende “han cyklede/tog bussen/kørte i sin Mazda på arbejde”? Selvom det ikke er direkte relevant for konteksten, så gør den ekstra detalje sproget mere levende og skaber lettere billeder hos læseren/tilhøreren. Et andet godt tip er nummer 12 – måske. Hold grundigt øje med at bruge ordet, hvor det er relevant, og ikke som et slags get out of jail free-kort, hvor du tager forbehold for, at du kan have uret. Tager ejerskab på dine udtalelser, så står de stærkere.

Kommunikationsstrategier når du mangler det rette ord

Vi kender det alle. Vi er lige så godt i gang med at fortælle, og pludselig mangler vi et ord. Det kan ske både på modersmålet og på fremmedsprog, og det kan hurtigt spænde ben for fortællingen ved at lede til en “hvad er det nu X hedder på dansk?”-situation, der ud over at aflede fra formålet også hurtigt kan virke ubevidst arrogant.

For at slippe ud af denne situation kan man i stedet anvende følgende kommunikationsstrategier, der stammer fra min spanskundervisning på bacheloren. (side 52-54).

Overbegreb+beskrivelse, eksemplificering og omformulering.

For eksempel:

Kan du ikke huske, hvad en springform hedder, så kan du i stedet sige “en rund bageform med hul i midten”. Kan du derimod ikke ikke huske det overordnede ord for kontorartikler, så kan du i stedet sige “hæftemaskiner, kuglepenne og ringbind”. Eller du kan helt omformulere ved at bruge det modsatte ord eller forklare. Er ordet “introvert” smuttet, kan du anvende “han var bestemt ikke ekstrovert”, og er dette ord også røget i svinget, så kan du ganske enkelt sige “han foretrak at holde sig mere for sig selv, var ikke så udadfarende”.

Med øvelse kan disse strategier indgå naturligt, så du ikke bliver stoppet af at have glemt et enkelt ord.

Sproglige virkemidler der gør dit sprog mere levende

For lige at blive ved inspirationen fra den akademiske verden et øjeblik, så bør man heller ikke overse de klassiske sprogstrategier, der blandt andet inkluderer ironi, metaforer, personificering og kontraster til at engagere din læser eller tilhører. Både komikere og oratorikere excellerer i flere af disse, hvilket netop gør deres fortællinger engagerede. Læg i øvrigt mærke til, at jeg her anvendte overbegreb+eksemplificering til at forklare sproglige virkemidler. Denne strategi kan altså også bruges til at forklare, ikke kun ved glemte ord.

Drop ord, der stjæler seriøsitet

Med mindre du slet ikke ønsker at fremstå seriøs, naturligvis. En komiker kan for eksempel i nogle situationer gøre sine jokes bedre på denne måde.

Det til trods, så har Berlingske samlet en liste over ord, som de mener, du bør holde op med at sige nu. Den inkluderer “super, ligesom, -agtigt, spændende, simpelhen” og flere. Mon ikke de fleste af os (simpelthen) kan få lidt røde ører(-agtigt) over at læse denne? Det gælder i hvert fald undertegnede.

Lad fortiden forblive i datid

Mashable giver 5 bud på, hvad du bør tjekke på din LinkedIn-profil for at fremstå så attraktiv som muligt for recruiters. Den første er en detalje, men en rigtig god pointe, nemlig korrekt brug af nutid og datid. Her i konteksten, at beskrivelser af afsluttede ansættelser bør rettes til datid. Men helt generelt er det en god pointe. Alt for ofte tales i nutid om noget, der foregår i datid. Især i sportsverdenen er sætninger som “det der sker er, at han spiller en rigtig god kamp, indtil han begår en brøler og får rødt kort” slet ikke usædvanlige. Her kan det diskuteres, om brugen af nutid bevidst anvendes for at gøre beskrivelsen levende og i så fald kan forsvares. Men pointen her er at være opmærksom på, hvordan og hvorfor nutid og datid anvendes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s